Du lærer at lave og tolke de audiologiske målinger (høreprøver) og får indsigt i hvordan disse er grundlaget for valg af høreapparat. Hvis klientens hørenedsættelse er på en bestemt måde, skal der vælges et særligt høreapparat. Desuden får du detaljeret viden om den pædagogiske behandling af den hørehandicappede og bliver således i stand til at give børn og voksne et rigere liv med lyd!
Du kan se mere om de enkelte fag, som uddannelsen til Pædagogisk Audiolog består af her:
Den sundhedsvidenskabelige del:
- Anatomi og fysiologi
- Neurobiologi og neurologi
- Medicinsk audiologi
- Videnskabsteori
Den humanistiske del:
- Teoretisk og anvendt sprogvidenskab
- Psykolingvistik og sprogtilegnelse for audiologer
- Psykologi
- Pædagogik og handicap
Audiologi, naturvidenskab og teknik:
- Akustik og audiologiske målemetoder
- Høreapparatbehandling
Audiologisk praksis og praktikophold
- Introduktion til audiologopædi
- Klinisk praksis
- Audiopædi I og II
Uddannelsen indeholder praktik på audiologisk afdeling og kommunikationscenter
BA-projekt
Uddannelsen afsluttes med BA-projektet, der forener teori og praksis inden for audiologien.