Du lærer hvordan du udfører de audiologiske målemetoder, der er grundlaget for behandlingen med høreapparater hos både børn og voksne. Det betyder, at du bliver specialist i at måle hørelse – ikke alle hører lige godt på begge ører. Du får forståelse for hvordan et avanceret digitalt høreapparat virker og kan med denne viden udvælge og tilpasse høreapparater til den hørehandicappede.
Du kan se mere om de enkelte fag, uddannelsen til audiolog består af her:
Den sundhedsvidenskabelige del:
- Anatomi og fysiologi
- Neurobiologi og neurologi
- Medicinsk audiologi
- Videnskabsteori
Den humanistiske del:
- Teoretisk og anvendt sprogvidenskab
- Psykolingvistik og sprogtilegnelse for audiologer
- Psykologi
- Behandlingskommunikation
Audiologi, naturvidenskab og teknik:
- Teknisk akustik
- Audiologiske målemetoder
- Høreapparatbehandling/-tilpasning
Audiologisk praksis og praktikophold
- Introduktion til audiologopædi
- Audiopædi I og II
Uddannelsen indeholder cirka et halvt års praktik på en audiologisk afdeling på et hospital.
BA-projekt
Uddannelsen afsluttes med BA-projektet, som skal forene teori og praksis inden for audiologien.