Hvordan kan matematik løse problemer i den virkelige verden?
Det er det, uddannelsen i Anvendt Matematik beskæftiger sig med. På uddannelsen i Anvendt Matematik lærer du de matematiske grunddiscipliner, og derudover bliver du uddannet i matematisk modellering med henblik på analyse og beregninger på computer. Du lærer på den måde at formulere og løse praktiske problemer i erhvervslivet og den offentlige sektor ved brug af matematik, statistik og numerisk analyse.
Hvad er forskellen på Matematik og Anvendt Matematik?
Anvendt Matematik er ikke en særlig slags matematik, men en måde at arbejde med matematik på. Begge uddannelserne fokuserer på matematik, men der er stor forskel på den tankegang, der ligger bag: Inden for Anvendt Matematik har man typisk en familie af praktiske problemer, som man gerne vil løse, og ud fra det bruger og udvikler man matematikken. Inden for den rene Matematik udvikler man oftest matematikken for matematikkens skyld.
Læs mere om studiet
Se filmen om Anvendt Matematik på SDU i Odense
Se hvad de studerende fortæller om studiet
Karriere med Anvendt Matematik
En anvendt matematiker arbejder med at løse problemstillinger, der ligger uden for matematikkens egen verden, og dermed er Anvendt Matematik en uddannelse for dig, der gerne vil arbejde med matematik og samtidig have fokus på, hvad matematikken kan bruges til i din fremtidige karriere. Uddannelsen i Anvendt Matematik skaber et solidt fundament for din karriere inden for det private erhvervsliv og forskningsinstitutioner, og der er også mulighed for at arbejde i undervisningssektoren. Uddannelsen i Anvendt Matematik giver dog ikke undervisningskompetence i gymnasiet.
Som anvendt matematiker kan du f.eks.:
- gennemskue en kompleks problemstilling
-
opstille en troværdig model for problemstillingen
-
analysere og beregne modellens konsekvenser
-
implementere algoritmer tilhørende en model på en computer
Med de egenskaber kan du blive en værdifuld medarbejder på mange forskellige arbejdspladser.
Læs mere om jobmulighederne med Anvendt Matematik
Relaterede uddannelser
Uddannelsen udbydes af:
Det Naturvidenskabelige Fakultet
Topbillede: Colourbox