USA er andet og mere end Coca Cola, Obama og Twilight.
På grund af USA's globale indflydelse har de fleste danskere en fornemmelse af, at de kender USA. USA opfattes ofte som én kultur uden hensyntagen til den mangfoldighed, der kendetegner landet.
Kunne du tænke dig at læse et studium, der giver dig en både bred og dyb forståelse af USA, så er en bachelor i Amerikanske Studier måske noget for dig. Uddannelsen kombinerer det historiske og politiske med litterære og kulturelle emner og giver dig viden om:
- amerikansk erhvervsliv
- amerikanske medier
- amerikansk litteratur
- amerikansk kultur
- amerikansk historie
- amerikansk politik
Som studerende på Amerikanske Studier vil du blive mødt af en række dygtige undervisere, der, foruden at undervise, også forsker i amerikanske forhold inden for en lang række områder.
Center for Amerikanske Studier har Danmarks stærkeste forskningsmiljø inden for feltet og er derfor ofte citeret i både skrevne og elektroniske medier.
Jobmuligheder
Med en uddannelse i amerikanske studier vil du, afhængig af de fag du vælger undervejs, kunne finde job inden for følgende brancher:
- Danske eksportvirksomheder med fokus på det amerikanske marked
- Amerikanske virksomheder med danske forbindelser
- Internationale virksomheder i Europa
- Informationssektoren, herunder massemedier