Adgangskursus til ingeniøruddannelserne - Odense
Adgangskursus er din vej til ingeniøruddannelserne, hvis du har en faglig baggrund, anden praktisk erfaring eller hvis du mangler ét eller flere fag eller højere niveauer på din gymnasiale eksamen for at opfylde adgangskravene til diplom- eller civilingeniøruddannelserne.
Én uddannelse – to målgrupper
Adgangskursus er en fleksibel og hurtig vej til ingeniøruddannelserne.
• Til dig, der har et par års praktisk erhvervserfaring eller en faglig uddannelse efter 10. klasse. Du skal tage Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne (den såkaldte blokeksamen), og du kan vælge enten det 1-årige eller det 1 ½- årige forløb.
• Til dig, der har gennemført en gymnasial eksamen eller har en videregående teknikeruddannelse, KVU eller lignende, men mangler nogle fag eller niveauer for at opfylde adgangskravene til ingeniøruddannelserne. Du kan supplere i enkelte fag, og det vil som regel tage et halvt eller et år.
Der er studiestart af 1-årshold (blok og supplering) hvert år i starten af august. Desuden starter der ved Adgangskursus i Odense et 1 ½ års og et ½ års hold hvert år i januar. Ansøgningsfristerne er 1. juli og 1. december.
Læs mere om studiestart på Adgangskursus under Information til.../studerende ved SDU/Din uddannelse/Adgangsgivende kurser
Se også Adgangskursus i Sønderborg