Syddansk Universitet (SDU) og Ålborg Universitet (AAU) har indgået et samarbejde om at tilbyde en række gratis foredrag til gymnasiale skoler omkring emnerne klima, miljø og ressourcer ud fra forskellige vinkler. Institut for Miljø og Erhvervsøkonomi (SDU) tilbyder en økonomisk vinkel og Sektion for Kemiteknologi (AAU) tilbyder en teknisk/naturvidenskabelig vinkel. Foredragene kan enten foregå på Syddansk Universitet (SDU), Ålborg Universitet (AAU) eller ude på jeres institution. Foredragene afvikles typisk ved et fagligt oplæg, hvor I af universitetsforskere præsenteres for forskningsresultater, med efterfølgende diskussion og behandling af eventuel case. Foredragene kan også anvendes i jeres undervisning i samfundsfag, erhvervsøkonomi, matematik, naturfag, biologi, kemi, fysik og lignende. Hvis arrangementet foregår på SDU’s eller AAU’s campus i Esbjerg kan det kombineres med rundvisning på campus og samtale med nuværende studerende.
Der kan vælges mellem følgende Samfundsøkonomiske emner indenfor klima, miljø og ressourcer:
Der kan vælges mellem følgende teknisk/naturvidenskabelige emner indenfor klima, miljø og ressourcer:
Der kan vælges mellem følgende erhvervsøkonomiske generelle emner:
Foredragene er gratis, men der skal dog betales transportomkostninger for foredragsholderen, hvis det ikke afholdes på SDU eller AAU.
Hvis det har interesse, sender du en mail til Bente Nielsen (bn@sam.sdu.dk) med jeres ønske gerne uddybet med faglig sammenhæng og niveau samt forslag til tidspunkt og sted. Herefter vil I blive kontaktet af den relevante oplægsholder.
Ønskes besøg af en studerende, der giver et kortere fagligt oplæg indenfor et tilsvarende emne samt fortæller om studieliv og –miljø i Esbjerg, kontakt da faglig vejleder Jacob S. Rødgaard - bscmpesb@sam.sdu.dk. Foredragslisten vil fra tid til anden blive opdateret, tjek www.sdu.dk/ime