Snart er der igen valg på SDU og du kan være med til at skabe dit universitet ved at deltage i valget enten ved opstilling som kandidat eller ved at benytte dig af din stemmeret.
Det er rigtig vigtigt for projektet De Studerende i Centrum, at de studerende får mulighed for indflydelse på de styrende organer, så de dermed får medbestemmelse i beslutninger, der i høj grad påvirker dem som studerende.
Fristen for opstilling til Studienævnet og øvrige organer er d. 5. november, hvor kandidatlister skal være indsendt senest kl. 12.00 og vi opfordrer til deltagelse for alle, der har interesse heri.
Giv din stemme
Har du ikke selv lyst til at stille op som kandidat, er der stadig rig mulighed for at få indflydelse. Deltag aktivt i valget ved at bruge din stemme og stem på netop den kandidat, du finder bedst egnet og benyt også muligheden for en snak med kandidaterne, som sandsynligvis vil være at finde rundt om på campus i ugen op til valget. Valget afholdes d. 20.-21. november og foregår som e-valg, således at du let og hurtigt kan afgive din stemme elektronisk via internettet.
Læs mere om Valg ved Syddansk Universitet
25.10.12
25.10.2012
Tilbage til nyhedsoversigten