Ikke kun som universitetsrektor, men som borger i Danmark og Europa, har det meget stor betydning for mig, at EU nu sætter forskningen i fremtidsperspektiv. For vi må bare erkende, at der skal andre boller på suppen netop på forskningsområdet, hvis vi skal være i stand til at tage konkurrencen op med USA og Asien, som allerede er i gang med at overhale os indenom.
Ved årsskiftet – altså om knap en måned – bliver Danmark en del af formandskabet for EU for et halvt år. Dermed har de danske politikere blandt andet en enestående mulighed for at sætte deres præg på, hvordan EU i fremtiden skal styrke den europæiske forskning. Og heldigvis er der gode tegn på, at EU i forhold til forskning nu i højere grad er indstillet på at løfte blikket op og skue frem: Unionens forskningsprogrammer, som tidligere gik under navnet ”Rammeprogrammer”, har nemlig nu skiftet navn til ”Horizon 2020”.
EU har altså sat sig nogle fremtidsmål, som rækker 8 år ud i tiden, og Danmarks opgave bliver at sidde med ved bordenden, når det skal konkretiseres, hvordan man når disse mål. I det arbejde er det også vigtigt at huske, at forskning og uddannelse går hånd i hånd – så hvis man har fremtidsbrillerne på, giver det ingen mening at styrke forskningen på europæisk plan, uden at man også lægger reelle penge og interesser i at styrke uddannelserne.
Ikke kun som universitetsrektor, men som borger i Danmark og Europa, har det meget stor betydning for mig, at EU nu sætter forskningen i fremtidsperspektiv. For vi må bare erkende, at de skal andre boller på suppen netop på forskningsområdet, hvis vi skal være i stand til at tage konkurrencen op med USA og Asien, som allerede er i gang med at overhale os indenom. Vil EU klare sig internationalt, skal der altså satses på det, vi skal leve af, nemlig viden og uddannelse. Det koster penge, og EU kunne for eksempel vælge at skære lidt i den støtte, der altid er blevet givet til de traditionelle europæiske erhverv – erhverv, som vi bliver nødt til at indse efterhånden afspejler en anden tid.
I forhold til hvordan EU så vælger at prioritere i ”Horizon 2020”, er det også mit håb, at ikke alle midlerne bliver bundet i målrettet eller strategisk forskning, hvad der har været tradition for. Som et land, der altid har støttet den frie forskning, er det vigtigt, at Danmark kæmper for, at der også bliver givet midler til forskning, som er baseret på forskernes egne initiativer, og ikke kun til projekter som politikerne eller industrien har defineret på forhånd.