SDU har en kunstforening, som alle ansatte ved SDU, SDUs kantiner, Syddansk Universitetsforlag og Studenterboghandelen kan blive medlem af.
Kunstforeningens bestyrelse gør sig i løbet af året stor umage med at indkøbe nutidskunst af både nationale og internationale kunstnere i form af:
- Grafik
- Oliemalerie
- Akvareller
- Keramikglas
- Kunstsmykker
Kunstforeningen afholder ikke udstillinger for kunstnere. Bestyrelsen ser på gallerier og websites og besøger enkelte kunstnere. Kunstnere kan kontakte Karsten Boye Rasmussen på mail (kbr@sam.sdu.dk) med angivelse af website.
Generalforsamling og udlodning af kunst
Hvert år i februar holder Kunstforeningen generalforsamling, hvor medlemmerne vælger nye medlemmer til bestyrelsen, fastsætter kontingent og drøfter kunstforeningens politik for indkøb af kunstværker.
Efter en kort generalforsamling bliver der afholdt et hyggeligt og velbesøgt medlemsarrangement, hvor Kunstforeningen udlodder de kunstværker, der er indkøbt i årets løb.
Chancerne for at vinde er store - med den forudsætning, at du enten selv møder op ved selve udlodningen eller sender en fuldmagt evt. sammen med en prioriteret liste. Når du selv møder frem, deltager du automatisk også i lodtrækningen om fremmødegevinster.
De kunstværker, der bliver indkøbt i årets løb, bliver lagt på universitets intranet (SDUnet). Du kan således i fred og ro overveje, hvilke kunstværker du vil prioritere i forbindelse med lodtrækningen.
Vil du være medlem af Kunstforeningen?
Du skal være ansat ved SDU, SDUs kantiner, Syddansk Universitetsforlag eller Studenterboghandelen.
Har du lyst til at blive medlem, så send en mail til Kunstforeningens kasserer Lone Berens Petersen. Husk at angive følgende oplysninger i mailen: navn, fødselsdato, stilling, ansættelsessted og e-mail-adresse.
Kontingentet er i øjeblikket kr. 520,- pr. år, som opkræves over lønnen i januar.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Kunstforeningens formand (kbr@sam.sdu.dk), hvis du vil vide mere.
Find også kunstforeningen på SDU-net (internt link)