Nyt center på Syddansk Universitet skal forske i et af tidens mest omdiskuterede politiske emner
Etablering af sundhedsøkonomisk center
Syddansk Universitet har et stærkt sundhedsøkonomisk forskningsmiljø, hvor økonomer i samspil med sundhedsforskere har bidraget med viden om sundhedsvæsenets virke. Der foretages nu en massiv satsning på at styrke den sundhedsøkonomiske forskning yderligere og bringe området op blandt verdenseliten. Dette sker ved etableringen af et nyt center kaldet COHERE – Centre of Health Economics Research
COHERE er et samarbejde mellem Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Centret vil fra starten have over 40 medarbejder, og dette antal forventes at stige de kommende år.
Centrets vision er at blive blandt de 25 bedste sundhedsøkonomiske forskningscentre i verden i løbet af en årrække. Det skal ske gennem udnyttelse af den eksisterende forskningsopbygning, udbygning af de stærke internationale relationer, og rekruttering af topforskere .... læs mere
13.12.2011
Tilbage til nyhedsoversigten