Retsmedicinsk Institut

Retsmedicin defineres almindeligvis som ”naturvidenskab og lægevidenskab anvendt i retsvæsnets tjeneste”. Faget karakteriseres ved den absolutte uafhængighed af både myndigheder, offentlige institutioner og privatpersoner.

Retsmedicinsk Institut er placeret på universitetet af selvsamme grund, idet andre ansættelsessammenhænge ikke i samme grad garanterer uafhængigheden. Desuden er der god brug for forskning på området, dels til udvikling af nye metoder, og dels til opgørelse af vores viden og formidling af denne til samfundet.

Faget beskæftiger sig med dokumentation, og retsmedicinere har ikke patienter. Dette skyldes frygten for, at patientforhold ville rokke ved den uafhængige vurdering.

Retsmedicinen har to hovedområder, dels rekvireret arbejde for justitsvæsnet og eventuelle andre myndigheder, og dels ordinær virksomhed i form af undervisning og forskning ved universitetet. 

Institutleder
Professor, statsobducent Jørgen Lange Thomsen
Tlf.  65 50 30 01       
E-mail jthomsen@health.sdu.dk

Institutsekretær
Tanja Bjerg Beese
Tlf. 65 50 30 00      
E-mail tbnielsen@health.sdu.dk

Perspektiver

Hic locus est ubi mors gaudet succurrere vitae, hvilket let omskrevet betyder, at levende lærer af de døde. Dette er dybest set det egentlige formål med retsmedicin.

Vi får en viden, som vi kan formidle til samfundet til forebyggende brug. Ved at medvirke til afsløring af kriminalitet kan denne forhåbentlig forebygges. Vi får også en indsigt i dødelige sygdomme, og publicerer vores viden med henblik på forebyggelse af disse sygdomme. Ulykkesområdet er et klassisk eksempel, og især trafikmedicinen har nydt godt af retsmedicinernes undersøgelser af trafikofre, hvor det ofte lykkedes at pege på forebyggende foranstaltninger (fx sikkerhedsseler).

En overset del af retsmedicinernes opgaver er kontakten til de pårørende. Efter dødsfald vil de sørgende efterladte have et stort behov for viden om, hvad der skete. Denne viden føler de, at de bedst får hos retsmedicinerne. Vi kan beskrive den tilstand, der førte til døden, og kan eventuelt trøste med dødens uafvendelighed, idet sorgen i vores sager i høj grad er ledsaget af skyldfølelse. Det er også interessant for de pårørende at vide, om den afdøde led af arvelige sygdomme. En lang samtale med pårørende kan hjælpe dem til at komme videre i processen mod livet efter tabet.

Retsmedicinen er med til at give danskerne et bedre liv. Ved formidling af vores viden til befolkningen, og især til politikerne, åbner vi mulighed for at tage beslutninger, der kan lette livet og forebygge lidelse. Denne viden formidler vi typisk igennem videnskabelige artikler, bedømt af ligesindede (peers), og når resultaterne er godkendt videnskabeligt, kan vi formidle i offentligheden, og derved forhåbentlig påvirke de politiske beslutninger.