Fire studerende fra ingeniøruddannelserne i Sønderborg deltog på vegne af Syddansk Universitet med flere forskellige semesterprojekter. Mest populær var demenscyklen, der er en særligt konstrueret motionscykel for demente personer.”Eleverne fattede hurtigt interesse for cyklen, hoppede op og trådte godt til i pedalerne. Faktisk så godt, at vi måtte udskifte reservedele på cyklen flere gange,” siger mekatronik-studerende Mikkel Heebøl Callesen. Blandt de øvrige ingeniørprojekter var desuden to mekatroniske kravlere – en kamæleon og en målerlarve.
 |
 |