Vækstforum har indstillet Sunrise ansøgningen til tilsagn.
På et møde den 2. december 2009 har Syddansk Vækstforum besluttet at indstille Sunrise projektet til tilsagn.
Sunrise er et samarbejde mellem CPD & Mads Clausen Instituttet og Danfoss Solar Inverters A/S, Linak A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører, Syd Energi Salg og ProjectZero om at gøre Syddanmark førende indenfor PV solceller.
Det overordnede formål med projektet er gennem innovation, videndeling og videnopbygning at udvikle en betydelig PV-sektor i Region Syddanmark med storskala beskæftigelse. De foreslåede aktiviteter omfatter produktorienteret innovation, måling og verificering i 1:1 med forventede mere end 100 kW forsøgsanlæg fordelt på flere anlæg. Anlægsværter i projektet er EUC Syds nye byggeri på Hilmar Finsensgade, Sønderborg Produktionshøjskole, Lodams Erhvervsbyggeri/Ejendomsselskabet Elholm Sønderborg ApS samt Alssund Gymnasiet.
Se Vækstforums pressemeddelelse her
Se artikel i Jydske Vestkysten her
Se artikel hos DR Radio Syd her
04.12.2009
Tilbage til nyhedsoversigten