DEXA scanning

Knoglens indhold af mineraler, primært i form af kalk, er medbestemmende for knoglens brudstyrke. Det måles ved at én eller flere regioner på kroppen udsættes for svage røntgenstråler med 2 forskellige energi niveauer (Dual energy X-ray absorbtiometry =DEXA) som bremses forskelligt i kroppen. Denne forskel kan bruges til at beregne mineralindholdet i gram som Bone Mineral Content (BMC) eller som knogletæthed i gram mineral per areal knogle også kaldt Bone Mineral Density (BMD).

Specifikke DEXA optagelser omkring den nederste del af rygsøjlen samt lårbenshalsen bruges til at undersøge om det enkelte individ ligger over eller under befolkningsgennemsnittets knogletæthed. På den måde kan man udpege personer med dårlig knoglekvalitet, behandle dem og forhåbentligt forebygge knoglebrud. DEXA kan dog bruges på de fleste knogler, og man kan følge en person over længere tid for om de mister eller opbygger knogle.

I vores igangværende undersøgelser fokuserer vi på ændringer i knoglemineralindholdet efter isættelsen af en kunstig hofte.

Vi har 3 fokus områder: omkring hofteskålen (Fig 1) omkring en overfladeprotesen (Fig 2) og omkring lårbensdelen af en almindelig hofteprotese (Fig 3).

Patienterne ligger på ryggen når de skannes. Grundet lårbenets anatomiske form er det bedst at skanne lårbenshalsen med foden drejet ca. 15° indad. Hvis vi skal følge patienternes eventuelle ændringer af knoglemasse over tid skal patienterne ligge ens hver gang de kommer til undersøgelse. For at sikre at patienterne ikke flytter sig spændes benet derfor fast i et apparat som kan holde benet stille under skanningen. (Fig 4).

Apperatet vi bruger, Hologic 4500A (Waltham, MA, USA) DEXA-scanner. Afhængig af regionen der skannes ligger maskinens nøjagtighed (CV) fra 2 til 6%. Det betyder hvis knoglen ændrer sig mere end 4-12% så kan vi med stor sandsynlighed opdage det ved en skanning.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies