|
 |
Forskningsleder, Professor, dr.med. Hans Jørn Kolmos |
Professor, overlæge dr.med. Michael Kemp |
Velkommen til Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi under Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital. Vi markerer os inden for en række områder, der falder bredt inden for klinisk mikrobiologi og infektionshygiejne.
Forskningen og udviklingen tjener til at optimere diagnostik og behandling af infektionssygdomme samt til overvågning og begrænsning af udbredelse af farlige og vanskeligt behandlelige mikroorganismer. Et andet vigtigt element er at udvikle metoder til bekæmpelse af antibiotikaresistens og forebyggelse af hospitalsinfektioner. Væsentlige dele af forskningen og udviklingen har et translationalt sigte, idet resultater omsættes direkte til praktiske, konkrete tiltag, som f.eks. bedre og hurtigere diagnostiske analyser, effektiv intervention ved udbrud og mere målrettet antibiotisk behandling.
Forskningsmiljøet søges til stadighed styrket gennem forskellige tiltag, herunder samarbejde med andre institutioner herhjemme og i udlandet.
Alle der er interesserede i at involvere sig i et mikrobiologisk forskningsprojekt er velkommen til at kontakte
Forskningsenheden.