Baggrund
Vi har set en række kollapser af store selskaber, som umiddelbart inden blev anset for at være solide og veldrevne, og vi har set et af de største revisionsfirmaer forsvinde i løbet af meget kort tid. I Danmark er revisionspligten for små selskaber ophævet, men samtidig finder Fondsrådet fejl i mange regnskaber, selv om de er underskrevet af velrenommerede revisorer. Regnskabsmodellen – der i vid udstrækning er baseret på historiske kostpriser - bliver på den måde udfordret, og der bruges mange ressourcer på forbedring af den. Der argumenteres kraftigt for værdiansættelse af aktiver til markedsværdi og også for en styrkelse af virksomhedernes corporate governance. På den finansielle side er der fokus på kapitalmarkeder og på at opfinde nye finansielle instrumenter, senest særligt dækkede obligationer. Dette er nogle af udgangspunkterne for den moderne regnskabs- og finansieringsforskning.
Virksomhedens regnskab er centralt placeret i alle ovenfor nævnte problemstillinger. Hertil kommer en stadig mere kompleks sammenhæng mellem økonomi, organisation og samfund. En del af forklaringen herpå er en udbredt anvendelse af moderne finansieringsinstrumenter og problemer forbundet med rapportering af disse i regnskabet. En anden del kan henføres til det forhold, at en stadig stigende andel af virksomhedernes kapital udgøres af viden og andre immaterielle aktiver. En tredje forklaring skal søges i det moderne samfund som informationssamfund, hvor nyheder spredes hurtigt og af mange forskellige kanaler. Endelig spiller aktørernes incitamenter en afgørende rolle for virksomhedens aktiviteter, ligesom disse incitamenter påvirkes af en udbredt anvendelse af incitamentsaflønning i forskellige former. Regnskabets rolle har derfor ændret sig, lige som fortolkningen af regnskabets indhold har ændret sig. I den moderne regnskabsforskning er regnskabet som informationskilde derfor sat i centrum, og de relevante aspekter af den organisatoriske sammenhæng er inddraget. Regnskabet måler virksomhedens økonomiske stilling, og dette mål anvendes på sin side til at skabe incitamenter i organisationen. Der er på den måde tale om en dynamisk sammenhæng mellem regnskab og aktiviteter i organisationen.
Et udgangspunkt for regnskabsforskning er den moderne mikroøkonomi, hvor information, usikkerhed og incitamenter er nøgleord. Sektion for Regnskab har inden for denne del af regnskabsforskningen gjort opmærksom på sig selv på verdensplan. Enheden består af 2 professorer, 2 lektorer, 1 adjunkt og 1 ph.d.-studerende, dens fokus er på grundforskning, og den stod i perioden 1999-2004 bag mere end en ud af fire af de artikler, som forskere fra europæiske universiteter fik publiceret i de tre førende amerikanske tidsskrifter inden for området. SDU er således på toppen af den europæiske rangliste på niveau med London Business School og London School of Economics and Political Science. Gruppen har også gjort sig bemærket som medforfatter til en avanceret lærebog inden for feltet; den er udkommet på det velrenommerede forlag McGraw-Hill og er netop blevet oversat til såvel kinesisk som japansk.
Finansieringsforskningen på SDU tager ligeledes udgangspunkt i den moderne mikro¬økonomi. De centrale problemstillinger er virksomheders og privatpersoners investeringer, kapital¬frem¬skaffelse og risikostyring. Omdrejningspunktet er en forståelse af prisdannelsen på kapitalmarkederne og de risici, som investeringer i finansielle aktiver er forbundet med. Finansierings¬¬gruppen forsker bl.a. i privatpersoners forbrug, opsparing og investering over livscyklen, i sammenhængen mellem aktie- og obligationspriser og f.eks. samfundsøkonomisk vækst, demografiske ændringer og boligpriser, og i værdiansættelse af den enkelte virksomheds aktier og forpligtelser. Gruppen har talrige publikationer i gode internationale tidsskrifter bag sig og har tiltrukket betydelig ekstern finansiering. Den er efter markante forskeres fratræden gennem de senere år p.t. i en genopbygningsfase og består aktuelt af 1 professor, 1 lektor, 1 adjunkt og 1 ph.d.-studerende.
Regnskab og finansiering er nært beslægtede forskningsområder, idet en række relevante problemstillinger har et fælles teoretisk udgangspunkt i den moderne økonomiske teori. Grænsefladerne mellem regnskab og finansiering har historisk været udnyttet til at skabe de to gruppers internationale placering, fordi det har været muligt at etablere et udstrakt samarbejde om uddannelse af ph.d.er, konkrete forskningsprojekter og intern sparring mellem grupperne. Begge grupper er særdeles synlige på den internationale scene og har – selv om begge miljøer er relativt små – en omfattende publiceringsvirksomhed i de førende tidsskrifter bag sig. På den nationale scene er den internationale eksponering af regnskabsgruppen helt unik og samarbejdet med finansieringsgruppen er ligeledes enestående på trods af at de to fagområder er nært beslægtede.
Netværksdannelser
Moderne mikroøkonomi, hvor spilteori og information indtager en central position, udgør det teoretiske grundlag for regnskabs- og finansieringsforskningen. Der er på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi stærke forskningskapaciteter inden for disse områder, og i relation til empiriske studier er forskningsmiljøet inden for området økonometri vigtigt. Fra forskningen i virksomhedens interne regnskab og økonomiske styring er der tætte forbindelser til virksomhedens produktionsstyring og logistik, der er et helt centralt tema for instituttets forskningsaktiviteter inden for området Management Science. Uden for instituttet er der oplagte muligheder i et styrket samarbejde med den gruppe i organisationsteori ved Institut for Marketing & Management, der er under opbygning. Tilsvarende er der snævre relationer mellem det eksterne regnskab og revision og den forskning, der foregår ved Juridisk Institut i finansierings- og selskabsret.
De faglige miljøer inden for hvert af de erhvervs- og samfundsøkonomiske funktionsområder er af naturlige årsager relativt små, bl.a. fordi der udbydes forskningsbaseret undervisning på både bachelor-, kandidat-, ph.d.- og masterniveau inden for samtlige funktionsområder. Det betyder i kombination med det klare mål at publicere i højt estimerede internationale tidsskrifter, at fokus har været på etablering og udbygning af samarbejdsrelationer med de bedste internationale miljøer. En ressourcetilførsel vil også blive udmøntet i en styrkelse af samarbejdet internt til fordel for både forskning og uddannelse.
Alliancer
De to forskningsgrupper i regnskab og finansiering har benyttet sig af uformelle strategiske alliancer til at styrke forskningsopbygningen og ph.d.-uddannelsen. Det har fungeret godt og været af afgørende betydning for den internationale placering, grupperne har i dag. Udviklingen går i retning af formali¬serede forskerskoler og forskernetværk, hvilket gør det vigtigt nu at supplere uformelle med formaliserede netværk. Professor John Christensen er President for European Accounting Association (EAA) i de kommende to år, og han har været leder af EAA Doctoral Colloquium in Accounting i fem år og faculty medlem i 10 år.
Begge grupper er aktive deltagere i det nationale netværk D-CAF (Danish Center for Accounting and Finance), der er sponsoreret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, Nykredit samt FSR’s Studiefond. Finansieringsgruppen er særdeles aktiv i Dansk Forskerskole i Finansiering, som i Nordic Finance Network samarbejder med andre nordiske universiteter og forskerskoler, og har også undervist på ph.d.-kurser i Tyskland og Finland. Regnskabsgruppen er aktiv i etableringen af en nordisk forskerskole i regnskab, der startes i efteråret 2007. Regnskabsgruppen har endvidere undervist på European Institute for Advanced Studies in Management’s EDEN program, der er et europæisk forskeruddannelsesnetværk. Alle disse netværk har karakter af strategiske alliancer, og dækker et vigtigt behov for at sikre ph.d. uddannelsen den fornødne bredde og dybde. John Christensens tilknytning til University of Manchester som Honorary Professor giver oplagte muligheder for at lave en strategisk alliance i relation til ph.d. uddannelsen og mere bredt, hvis fakultetet finder det nyttigt.
Uddannelsesmæssige perspektiver
Finansieringsgruppen udgør den faglige forankring af cand.merc.-profilen i finansiering og Regnskabsgruppen den tilsvarende faglige forankring både af profilen i regnskab og økonomistyring og af cand.merc.aud.-studiet. Både de profiler, hvor Finansierings- eller Regnskabsgruppen er centrale, men også – og måske mere vigtigt – profiler med grænseflader til satsningsområdet vil blive styrket. I det lidt større perspektiv bygger alle profiler på cand.merc. studiet m.fl. på et samarbejde mellem forskergrupper, og en styrkelse af dette samarbejde vil bidrage til at skabe mere helstøbte erhvervs- og samfundsøkonomiske uddannelser.
Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi har inden for regnskab og finansiering uddannet mange højt kvalificerede ph.d.er, der har gjort karriere både i den akademiske verden – såvel nationalt som internationalt - og i erhvervslivet. Ikke mindst i den finansielle sektor har der gennem de senere år været en stærkt stigende efterspørgsel efter ph.d.er, en tendens som forventes at fortsætte og at brede sig. En øget satsning på regnskab og finansiering vil også kunne udmøntes i en øget ph.d.-produktion.
Forskningsmæssige perspektiver
Eksempler på forskningstemaer i relation til satsningsområdet, hvor de faglige miljøer på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi har særlige forudsætninger for at levere både akademisk interessante og praktisk særdeles relevante resultater, omfatter:
• Værdifastsættelse af en virksomhed og dens aktier på baggrund af regnskabstal og moderne prisfastsættelsesmetoder; et tema der kræver netop den unikke kombination af kompetencer inden for både regnskab og finansiering som SDU besidder.
• Opsparings- og investeringsbeslutninger og deres betydning for prisdannelsen på kapitalmarkederne
• Økonomistyring i forsyningskæder
• Boligøkonomi og boligfinansiering
• Mikrokreditter og Mikrofinansiering
Der er tale om udvalgte eksempler, og aktiviteterne inden for satsningsområdet vil selvsagt afhænge af både den forskningsmæssige profil og interessefeltet hos de VIP’er, der tilføres området.
Regnskab og finansiering som satsningsområde
Udpegning af regnskab og finansiering som satsningsområde vil være til fordel for både forskning og undervisning på Det samfundsvidenskabelige Fakultet:
• Det notorisk stærke miljø inden for de to områder vil blive fastholdt,
• en udvidelse af bemandingen vil både styrke de to områder selv, deres indbyrdes synergi og deres grænseflader til andre funktionsområder,
• der vil gennem etablering af netværk og alliancer blive skabt grundlag for et styrket samarbejde med andre forskningsmiljøer såvel internt som eksternt,
• der vil blive skabt mere helstøbte erhvervs- og samfundsøkonomiske uddannelser på SDU, og
• ph.d.-produktionen vil øges inden for stærkt efterspurgte områder.
På den baggrund anbefales Regnskab og Finansiering på Campus Odense udpeget som et samlet satsningsområde for SDU.