Det Danske Tvillingregister er et af verdens ældste tvillingregistre og det rummer oplysninger om tvillinger født i Danmark gennem mere end 130 år.

Det Danske Tvillingregister (DTR) er iblandt de ældste tvillingregistre i verden. Det blev grundlagt i 1953 og i løbet af det følgende halve århundrede er registeret blevet udvidet så det nu omfatter næsten alle tvillinger født i Danmark siden 1870. Det er et enestående materiale, når man vil vide mere om arv og miljø – eller andet omkring søskende og tvillinger.
Videnskabelige analyser af tvillingddata kan bidrage til at indkredse genetiske og miljømæssige årsager til hvordan sygdomme opstår og udvikles, samt den overordnede betydning af de genetiske og miljømæssige komponenter for udvikling og aldring hos mennesker.
Det er især lægevidenskabelig forskning der udgår fra registret, men også forskere fra andre videnskabsområder kan søge adgang til data.
Læs mere om Det Danske Tvillingregister ...