Exceptionelt langt liv - Prædiktorer og metoder til håndtering af manglende information.
Baggrund
Igennem 150 år er middellevetiden steget markant, og aldersgruppen over 80 år har været det hurtigst voksende alderssegment i de sidste 50 år. Trods den markante stigning i andelen af meget gamle, er der meget lidt viden om hvilke prædiktorer, der er associeret med et exceptionelt langt liv. For de ældste er der dog resultater fra studier, som tyder på, at niveau og ændring af kognition og fysisk formåen er associeret med mortalitet. Desuden har fænotyper som rygning og cancer mistet deres association med mortalitet blandt de ældste.
Alle disse studier er gennemført som spørgeskemaundersøgelser, og derfor var der manglende information fra dem, som ikke deltager eller dropper ud af studiet, og fra dem, som ikke kan gennemføre testene. De fleste af ovenstående studier tog ikke højde for den manglende information, og da det som regel vil være dem med dårligst helbred, vil det kunne introducere bias i resultaterne.
Formål
Projektets hovedformål er at få en øget indsigt i aldringsprocesserne og de faktorer, der er associeret med god funktionsevne og et exceptionelt langt liv. Projektet vil hovedsageligt tage udgangspunkt i allerede indsamlede longitudinelle data om personer, som er ældre end 70 år ved baseline. Centralt i projektet er analyse af ældre danskere over 85 år født fra 1897 til 1914. For disse kohorter er der foretaget gentagne målinger, lang opfølgningstid, og næsten alle deltagerne er døde, hvilket giver færre problemer med censurering. Analyser af sociodemografiske data, BMI, selvvurderet helbred, depressionssymptomatologi, fysiske og kognitive variable, samt hvordan disse interagerer med hinanden, vil danne grundlag for at belyse følgende spørgsmål:
- Hvilke faktorer prædikterer overlevelse i de højeste aldre, og hvilken kombination af prædiktorer er stærkest associeret med et exceptionelt langt liv?
- Ændres associationen mellem prædiktorer og mortalitet efter 70 års alderen, og er den anderledes i forhold til 50 års alderen?
- Hvorledes ændrer prædiktorerne sig hos individer, og hvorledes er denne ændring associeret med mortalitet?
- Hvor stor en indflydelse har manglende information på ovenstående estimater, og hvor meget kan der justeres for ved statistisk modellering?
Materiale
Den Danske 1905-kohorte, Glostrup 1897- og 1914-kohorten og The Longitudinal Study of Aging Danish Twins (LSADT) vil danne grundlag for analyserne, og dermed inkluderes i alt ca. 9.000 personer i alderen 70-100 år, som er undersøgt op til 7 gange.