Genetiske faktorers indflydelse på Den Sunde Aldring
I de industrialiserede lande stiger levealderen og dermed antallet af længelevende mennesker kontinuerligt, hvilket repræsenterer en af de største velfærdsmæssige udfordringer i det moderne samfund. Dog er de genetiske årsager til, at nogle mennesker opnår en høj levealder med kun få helbredsmæssige problemer, mens andre lider af aldersrelaterede sygdomme allerede fra en tidlig alder, stort set ukendte.
Indtil nu er der identificeret et antal gener med relevans for den menneskelige livslængde, og tvillingestudier har vist, at genetiske faktorer bidrager til omkring 25% af variationen i den menneskelige levealder. Længelevende individer formodes således at have mange genetiske variationer med gavnlig indflydelse på helbredet, mens antallet af skadelige genetiske variationer medvirkende til aldersrelaterede sygdomme, formodes at være mindre frekvente i de ældste i forhold til den generelle befolkning. Alt i alt tyder det på, at søgningen efter genetiske faktorer med betydning for den sunde aldring er vigtig i forhold til at opnå en bedre forståelse af genernes betydning for aldringsprocessen samt levetid.
FormålProjektet består af tre dele med det overordnede formål at identificere genetiske determinanter for en sund aldring, hvilket er medvirkende til et langt liv med god psykisk og fysisk funktionsevne. De tre dele af projektet og deres individuelle delmål er som følger:
- Et to-trins genome-wide associationsstudie (GWAS) og follow-up-studier i den danske 1905-kohorte med det formål at identificere genetiske variationer associeret med livslængde og funktionel kapacitet i alderdommen.
- Replikation af resultater i en samling af prøver fra tyske længelever med det formål at bekræfte genetiske variationer og associationer fundet i den danske 1905-kohorte i en anden population.
- Funktionelle studier af udvalgte variationer med det formål at vurdere den biologiske effekt af variationerne.
Resultatet af projektet forventes at forbedre den genetiske viden om den sunde aldringsproces samt give indsigt i centrale molekylære mekanismer for aldring og aldersrelaterede fænotyper. Dette forventes ultimativt at føre til, at der på det molekylære niveau kan udarbejdes forslag til diagnosticering, forebyggelse og farmakologisk behandling af aldersbetingede sygdomme, hvilket vil medvirke til at forbedre livskvaliteten blandt de ældste.
MaterialeProjektet modtager støtte fra INTERREG 4 A programmet Syddanmark-Schlewig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og er en del af et interregionalt samarbejde mellem Enheden for Epidemiologi ved Syddansk Universitet i Odense og Institut for Klinisk Molekylær Biologi ved Christian Albrechts Universitet i Kiel med fokus på identifikationen af genetiske determinanter for den sunde alderdom. Begge institutioner er i besiddelse af velkarakteriserede studiepopulationer af længelevende individer, hvilket udgør en unik ressource i forhold til at studere problemstillinger omkring den genetiske basis for aldringsprocesser.
Til genome-wide associationsstudiet samt follow-up-studier vil studiepopulationen bestå af deltagere fra den danske 1905-kohorte, som er en tilbundsgående undersøgelse af alle danskere født i 1905. Undersøgelsen blev indledt i 1998, og opfølgende studier af de overlevende deltagere blev udført i 2000, 2003 og 2005. Det faktum, at 1905-kohorten nu er stort set uddød, og at der er fuldstændig opfølgning på kohorten, giver mulighed for at anvende studiepopulationen til både longitudinelle studier samt tværsnitsstudier. I tværsnitsstudiet vil GWAS-data fra analyse af omkring 2700 danske kontrolpersoner med en alder på maksimalt 60 år blive anvendt til sammenligning. Disse data er tilgængelige fra samarbejdspartnere i Danmark.
Til replikationen af GWAS-resultaterne fundet i den danske 1905-kohorte vil en tysk studiepopulation bestående af omkring 750 længelevende individer i alderen 95-105 år og cirka 1100 yngre kontrolpersoner i alderen 60-75 år blive anvendt.