Vi ved, at folk ligner hinanden inden for familier – men er det fordi de deler livsvilkår, eller er det fordi de deler gener – eller begge dele?
Fra fostertilstand til alderdom
Allerede i de tidlige stadier af livet, i fostertilværelsen og i barndommen, udsættes vi for både arvelige og miljømæssige forhold, der påvirker sundhedstilstanden. Vi forsker i hvordan de sociale og etniske forhold kan påvirke sundheden i den allertidligste del af livet, samt i årsagerne til medfødte misdannelser.
I den modsatte ende af livsspektret oplever vi samtidig, at flere mennesker end nogensinde bliver meget gamle og at middellevetiden stiger markant. Et vigtigt spørgsmål er, om det er gode og aktive leveår, der lægges til livet? Eller om det er år præget af begrænset funktionsevne og sygdom?
Det er i feltet mellem disse to yderpoler, at den epidemiologiske forskning ved Syddansk Universitet tager sit udgangspunkt.
Menneskets udvikling og aldring
Hvorfor ældes vi så forskelligt?
Gennem de sidste 150 år er middellevetiden for danskere steget markant. En del af denne stigning kan tilskrives en generelt bedre levestandard, men der er fortsat stor variation med hensyn til vores funktionsevne i de højeste aldre - både fysisk og kognitivt.
Målet med aldringsforskningen er, at identificere genetiske og miljømæssige faktorer af betydning for helbred, aldring og livslængde. Læs mere om aldringsforskning …
En god start på livet
Vi ønsker alle, at vores børn skal have en god start på livet, men vi ved også, at det desværre ikke altid forholder sig sådan. Udviklingen i barndommen har betydning hele livet og målet med vor forskning er derfor at identificere faktorer af betydning for børns udvikling og helbred samt at forstå, hvorledes påvirkninger tidligt i livet kan influere på helbredet senere hen. Læs mere om forskning i børns udvikling …
Tvillingforskning
Arv og miljø
Tvillinger ligner hinanden på mange måder – men er det hovedsageligt fordi, at de har samme gener, eller er det overvejende fordi tvillinger vokser op i det samme miljø?
Målet er ved hjælp af tvillinganalyser at identificere den genetiske komponent i forskellige somatiske sygdomme, samt de genetiske faktorers betydning for menneskets udvikling og aldring.
Læs mere om tvillingforskning …