Det Internationale Udvalg – IOB (IU) har til formål at
koordinere og udvikle de internationale studieaktiviteter ved Institut for Idræt og Biomekanik. Udvalget understøtter også i relevant omfang internationalt orienterede aktiviteter på forskningsområdet.
IU virker som et åbent forum for videns- og erfaringsudveksling – med fokus på de mange internationale dimensioner i universitetsbaseret uddannelse.
IU fungerer i øvrigt som et rådgivende udvalg og refererer til institutlederen.
IU etablerer og koordinerer relevante netværk i såvel nordisk som europæisk og oversøisk regi.
|
Nordplus Idrott
IU er koordinator for netværket, der har i alt 19 institutioner som medlemmer. I 2011/12 har netværket ydet økonomisk støtte til ca. 25 studerende og 20 undervisere samt til tre disciplinorienterede netværksgrupper.
Mere information på: http://www.sdu.dk/nordplusidrott
|
Udvalget initierer udvikling af uddannelsesudbud rettet mod definerede målgrupper af udenlandske studerende.
|
Intensive Programmer: Lifelong Learning Programme, Erasmus
Godt 30 udenlandske studerende tog i foråret 2011 del i et særligt intensivt kandidatforløb vedrørende Børn, Unge og Fysisk Aktivitet.
Mere information på: http://ec.europa.eu/education/erasmus/doc900_en.htm
|
I den kommende periode har IU bl.a. fokus på at
- integrere internationale studerende i et velfungerende modtageapparat
- understøtte professionel vejledning af udgående studerende i forbindelse med planlægning af udlandsophold
- indlejre global health perspektiver i udvalgte studieforløb
- etablere strategiske alliancer om uddannelse med udenlandske universiteter – med fokus på at styrke instituttets bidrag til det fælleseuropæiske uddannelsesrum (European Higher Education Area – EHEA).
Udvalget består af følgende medlemmer
- Professor Per Aagaard
- Lektor Karsten Froberg
- Ph.d.-stipendiat Bibi Gram
- Ph.d.-stipendiat Camilla Larsen
- Post.doc. Corrie Myburgh
- Lektor Thomas Skovgaard (formand)
- Professor Karen Søgaard