2.1 Interventionsstudier med sundhedsfremmende fysisk aktivitet i arbejdslivet gennemføres som RCT-studier (randomized controlled trials). Interventionerne gennemføres på virksomheder med såvel monotont stillesiddende arbejde som fysisk tungt arbejde, hvorfor selve motionstilbuddet skal være udviklet specielt til den enkelte arbejdsplads/arbejdstager (se nedenfor).
2.2 Udvikling og testning af træningsprogrammer for forbedret fysisk kapacitet tilpasset forskellige erhverv og befolkningsgrupper (unge/ældre, kvindelige/mandlige arbejdstagere). Den fysiske kapacitet vil blive kortlagt mht. styrke, kondi, balance.
2.3 Sundhedstjek som intervention og effektmål. Her er tale om måling af almindelige sundhedsrisici vurderet ud fra måling af BMI, blodtryk, blodprøver, muskelstyrke, muskelbesvær, balance, kondi, fysisk aktivitet m.m.
2.4 Arbejdsrelateret muskelbesvær (fra træthed til myalgi). Der udføres træthedstest og udtages muskelbiopsier for at undersøge underliggende mekanismer for besværsudvikling.
2.5 Monitorering af fysisk aktivitetsprofil i forskellige erhverv. Ved brug af observationsteknikker, spørgeskemaer, logbøger, biologisk monitorering og GPS vil fysiske belastningsprofiler ved bestemte jobtyper afdækkes.
2.6 Ny teknologi til målrettet belastningsoptimering i arbejdslivet. Spidsbelastninger i hyppige arbejdsprocesser kortlægges, og der udvikles teknikker, der automatiserer sådanne opgaver. Samtidig sker der en arbejdsudvidelse, så inaktivitet forebygges.
2.7 Velfærdsteknologi udvikles til såvel forebyggelse som rehabilitering, hvor teknologien udvikles så den enkelte bruger kan få glæde af teknologien.
2.8 RoboTræning og innovativt træningstøj. Her er tale om forskningsudviklingsprojekter i samarbejde med ingeniørvidenskab.