I løbet af blot to generationer har vores arbejde ændret sig meget markant, hvad angår den fysiske aktivitet i arbejdstiden. For blot 4 årtier siden var der et generelt behov for at fastsætte grænser for, hvor fysisk hårdt arbejdet måtte være i et sundhedsperspektiv. Fysisk tunge belastninger forekommer stadig i arbejdslivet, og mange arbejdsprocesser kan optimeres for at undgå fysisk overbelastning af bevægeapparatet, men samtidig er mennesker i den industrialiserede verden generelt blevet mere inaktive, og dette skyldes overvejende et fysisk inaktivt arbejdsliv. Der er kommet flere fysisk inaktive jobs, samtidig med at tungt fysisk arbejde har fået flere automatiserede processer.
Denne udvikling på arbejdsmarkedet er et naturligt argument for, at der i et sundhedsfremme perspektiv bør genindføres fysisk aktivitet i arbejdstiden. For mange mennesker med travle hverdage kan det være svært at lægge ½ times motion i fritiden hver dag. Arbejdspladsen er et velegnet forum for sundhedsfremme, da størstedelen af den voksne befolkning tilbringer en stor del af dagen på deres arbejdsplads. Individuelle normer, holdninger og livsstil formes derfor i vid udstrækning af arbejdspladsens kulturelle og sociale liv.
Fysisk aktivitet i arbejde og fritid belaster kroppens vævsstrukturer (muskler, sener, knogler og led). Profilen af belastningen kan være med til at opretholde normal fysisk funktionskapacitet (træning) eller medføre nedslidning med smerter i bevægeapparatet til følge. Mangel på fysisk aktivitet (inaktivitet) kan medføre en understimulation af vævsstrukturerne med atrofi og nedsat funktionskapacitet til følge. En sådan nedsat funktion kan indebære en forøget risiko for nedslidning i form af forøget individuel sårbarhed.
Motion er en form for fysisk aktivitet, som ikke har et konkret formål mht. at udføre et bestemt arbejdskrav eller fx vinde konkurrencer i bestemte idrætsdiscipliner. Ved udførelsen af motion er genstandsfeltet fysisk brug af kroppen, så muskler, sener, knogler og led belastes, samt servicefunktioner som kredsløb og respiration aktiveres, således at inaktivitet afhjælpes. De store livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme (diabetes, fedme) er gennem mange år påvist at kunne begrænses ved bestemte former for motion, der især øger stofskiftet (metabolismen) og belaster kredsløbet. Former for motion, der især kan begrænse omfang af smerter i bevægeapparatet, er mere sparsomt dokumenteret og vil være et fokuspunkt i FAS.
Motionstilbud i arbejdslivet skal være evidensbaseret mht. sundhedseffekt. Evidens fra træningsfysiologien udnyttes, når profilen af motion for forebyggelse/afhjælpning af smerter i bevægeapparatet udvikles. Her skal tages hensyn til personens arbejdsbelastning, fysiske funktionskapacitet, herunder evt. også fysisk aktivitetsprofil, samt graden og lokalisationen af smerter i bevægeapparatet. Forskningen skal afdække, hvilken type væv der er afficeret mht. at udløse smerte i bevægeapparatet, underliggende mekanismer samt lokalisationen mht. kropsregion. Øvelser skal udforskes således, at det dokumenteres, at de aktiverer relevante væv uden overbelastning med risiko for at udvikle smerte. Målet er, at motionen skal specificeres mht. form (herunder hvilke muskelgrupper der trænes), intensitet, varighed (kontinuerlig eller intermittent), frekvens, akkumuleret mængde, kontraktionsform: dynamisk (koncentrisk og/eller ekscentrisk) eller statisk, samt udholdenhedstræning vs. træning af øget kapacitet i styrke eller kondi. Evidensbaseret motion svarer til indtagelse af den rette medicin mod specifik sygdom – også i forebyggende øjemed - og vil derfor tilsvarende blive testet i RCT-studier (randomized controlled trials). FAS har fokus på at udvikle evidensbaseret motion, udbrede den til arbejdslivet og løbende evaluere effekten ud fra objektive fysiologiske sundhedsmål.
Forskningsområder:
-
-
Udvikling og testning af træningsprogrammer for forbedret fysisk kapacitet og sundhed
-
Sundhedstjek som intervention og effektmål
-
Arbejdsrelateret muskelbesvær (fra træthed til myalgi)
-
Monitorering af fysisk aktivitetsprofil i forskellige erhverv
-
Ny teknologi til målrettet belastningsoptimering i arbejdslivet
-
Velfærdsteknologi med bl.a. robotvejledt træning.