Nakke-skulderforskning
Vores forskning fokuserer på biomekaniske risikofaktorer og neuromuskulære mekanismer bag udviklingen af nakke-skuldersmerter samt den rolle muskelfunktion og fysisk aktivitet kan spille i forebyggelse og behandling. Igangværende projekter omhandler skulder impingement, trapezius myalgi og kroniske nakkesmerter. Projekterne gennemføres som ph.d.-projekter indlejret i to mere omfattende RCT studier. Bionex projektet fokuserer på effekt af biofeedback-guidet fysisk træning for myalgi og impingement patienter, mens Kronex projektet fokuserer på effekten af kombineret fysisk og kognitiv træning på kroniske nakkesmertepatienter, herunder whiplash.
Ph.d.-projektet inden for Bionex har til formål at validere de kliniske test for impingement og objektive mål for koordination af skulderbladets bevægelser (link til projekt).
Ph.d.-projektet inden for Kronex evaluerer effekten af en kombineret intervention specifikt for whiplash patienter (link til projekt).
En anden forskningslinje undersøger effekten af interventioner på arbejdspladsen blandt arbejdstagere med fysisk tungt arbejde.
Disse projekter gennemføres som ph.d.-studier i samarbejde med andre forskningsinstitutioner og universiteter.
|
|
 | |