Det sociale miljøs betydning for socialisering, læring og udvikling af ekspertise i eliteidrætten
Dette projekts formål er at skabe ny viden om relationelle læreprocesser i talentfulde praksismiljøer, der har kropslig færdighedsudøvelse som omdrejningspunkt. Projektet søger svar på følgende spørgsmål:
- Hvilken betydning har det sociale miljø for talentfulde eliteidrætsudøveres socialisering, læring og udvikling af ekspertise i eliteidræt?
- Hvilken betydning har det sociale miljø for eliteidrætstræneres socialisering og udvikling af ekspertise inden for talentidentifikation og –udvikling?
- Hvordan skabes succesfulde eliteidrætsmiljøer?
Baggrund
Forskning i talentudvikling og udvikling af ekspertise har fulgt tre spor: 1) en måling og udpegning af fysiske og til dels mentale faktorer som grundlag for talentudvikling, 2) undersøgelser af og modeller for mængde og kvalitet af træning, og 3) undersøgelse af relationer og gruppeprocesser i det sociale miljø, som talenter og eksperter i eliteidrætten befinder sig i. De to første spor har hidtil været dominerende, men nyere forskningen inden for det tredje spor, som dette projekt relaterer sig til, har vist at mere nuancerede psykologiske og især sociale og kulturelle faktorer spiller en endog væsentlig rolle for et talents udvikling (1):
- Kropsbevidsthed forbundet med bevægelsesekspertise må forstås som en relationel del af den kropslige færdighed (2-4).
- Talenternes selvopfattelse og evne til coping i hverdagen er centrale faktorer i oplevelsen af mestring som eliteidrætsudøver (5-9).
- Familiens demografiske og socioøkonomiske forhold er afgørende for talentets muligheder (10-14).
- Det lokale miljøer og den specifikke idrætskultur i klubber/foreninger har stor betydning for socialiseringen til eliteidræt (6;15;16).
- Talentudvikling skal ses i nøje sammenhæng med den særlige identitetsudviklende livsfase unge mennesker gennemlever (6,10,11,12).
Resultaterne fra størstedelen af ovennævnte studier peger imidlertid på, at der savnes forskningsbaseret viden med udgangspunkt i kropsfænomenologiske, psykologiske og sociologiske perspektiver på betydningen af relationer og sociale miljøer i eliteidrætten, hvor talenter og deres læremestre anskues som aktører i en multidimentionel eliteidrætstilværelse, der er præget af komplekse læreprocesser.
Talent som en social konstruktion
Internationalt set er der gradvist ved at ske en udvikling fra individorienteret til kontekstorienteret forskning i talentudvikling (17), blandt andet fordi det er problematisk at tale om ”talent” som én bestemt kvalitet (18;19). Begrebet talent rører ved en fundamental og kompleks problemstilling, nemlig forholdet mellem natur og kultur, arv og miljø, i hvert enkelt menneskes udvikling, idet talentfuldhed aktualiseres gennem en evolutionær interaktion af menneskelige egenskaber og tilgængelige økologiske nicher (20). Talent og ekspert kan derfor defineres som en social konstruktion (18;21-25), dvs. et ”anerkendende stempel”, som har/gives positiv værdi i en specifik kontekst (26). Talentidentifikation er derfor i overvejende grad et spørgsmål socialt og kulturelt bestemt ”smag” og habitus blandt trænere (27-29). I studier af kulturelle aspekter af talentidentifikation (27;30;31) kommer Mette Krogh Christensen bl.a. frem til, at elitetrænerne først og fremmest benytter deres praktiske sans når de ser på talenter, og at ”talent” bliver socialt konstrueret af trænerne, som agerer som ”smagsdommere” inden for deres specifikke virkefelt. I de seneste 10 år er læremestres praksis i stigende grad udforsket fra sociologiske tilgangsvinkler (22;23;27;29;32-36), der fremhæver sammenhængen mellem læremestres biografier og deres praksis i relationen til udøverne som et væsentlig og kompleks element i talentfulde eliteidrætsmiljøer. Det er hensigten med projektet Fra talent til ekspert at fortsætte og konsolidere det her skitserede forskningsfelt.
Teori og videnskabelige perspektiver
Det teoretiske fundament for projektets studier er flerfagligt og inddrager refleksiv sociologi (37-41), feltteori (42), gruppepsykologi (43), mesterlære (44;45), biografisk læring (46), kropsfænomenologi (3;47-49) samt karrieremodeller i eliteidræt (50-53) i analyserne af data. Dette fundament er dækket af forskningsgruppens videnskabelig kompetencer. Videnskabeligt set er kvaliteten i projektet, at det er stærkere teoretisk forankret i tilgangen til empiriske studier og analyser af data end tidligere (mere deskriptiv) forskning i talentudvikling og udvikling af ekspertise er kendetegnet ved. Det forventes at projektet på den baggrund skaber ny og efterspurgt videnskabelig viden om det sociale miljøs betydning i eliteidrætten. Resultaterne vil sætte en ny dagsorden for forståelse af relationer mellem udøvere og trænere og de miljøer, som disse relationer udspiller sig i.
I et samfundsmæssigt perspektiv vil projektets resultater have relevans for fremtidig eliteidrætspolitik og –praksis, eksempelvis udformning af politikker angående praktiske vilkår hvorunder eliteidrætsudøvere forventes at præstere på allerhøjeste niveau, tilrettelæggelse af træneruddannelser og mentorordninger, og kvalificering af idrætspsykologer og trænere med fokus på læring og sociale relationer i talentfulde praksismiljøer.
Forskningsplan
Projektet er et 3-årigt forskningsprojekt (efterår 2009 – efterår 2012) bestående af fem delprojekter med specifikt fokus på udvalgte problemfelter og målgrupper.
Delprojekt 1: Hvad kendetegner en god specialiseringsproces?
Dette spørgsmål bliver besvaret med en kvalitativ interviewundersøgelse af ca. 30 danske eliteatleter, hhv. internationale og nationale, fra et bredt udvalg af sportsgrene. Formålet med projektet er, gennem atleternes egne livshistoriske fortællinger, at opnå et overblik over relationers (fx mellem atlet og forældre, venner, holdkammerater, trænere etc.) betydning for eliteatleters specialiseringsprocesser med henblik på at udpege væsensforskelle og nøglepunkter i hhv. internationale og nationale eliteatleters specialiseringsprocesser.
Delprojekt 2: Hvordan foregår mesterlære i elitesport?
Dette spørgsmål svarer projektet på gennem dybdegående casestudier af relationen mellem betydningsfulde ’læremestre’ og fire eliteatleter i verdensklasse fra fire forskellige typer sportsgrene. Casestudierne vil indeholde kvalitative interviews med udøvere, læremestre og familiemedlemmer samt observationer og videooptagelser af træning og konkurrence. Formålet med projektet er at forstå, hvordan mesterlære indgår i udøvernes sportslige udviklingsproces.
Delprojekt 3: Hvordan udvikler trænere deres personlige stil?
Dette spørgsmål søges besvaret gennem en undersøgelse af biografiske læreprocesser hos elitetrænere i Danmark. Udgangspunktet er, at trænernes personlige og kulturelle stile, som er erhvervet gennem biografiske læreprocesser, dvs. læreprocesser, der afspejler trænerens livshistorie og samlede personlige erfaring har væsentlig betydning for, hvilke talenter der anerkendes og hvilken form for ekspertise talenterne udviklinger i samarbejde med deres trænere. Projektets empiriske data baseres på kvalitative, biografiske interviews med 20 erfarne elitetrænere (10 af hvert køn) inden for forskellige idrætsdiscipliner. Undersøgelsen skal resultere i en ’typologisering’ af trænerroller, læringsstile og deres bagvedliggende (pædagogiske) filosofier med henblik på at forstå og forklare trænerekspertise i et biografisk perspektiv og på den baggrund udvikle eliteidrætstræneruddannelserne i Danmark.
Delprojekt 4: Hvordan lærer atleter at ”lytte” med kroppen?
Bevægelsesekspertise hos professionelle dansere opnås via mesterlærerelationer kombineret med deltagelse i specifikke praksismiljøer (2). Kropsbevidsthed og sansemæssig opmærksomhed formes aktivt i denne proces, dvs. dansetalentet lærer at ’lytte og forstå’ med kroppen afhængig af den givne træningskultur og kropsteknik. Sådanne undersøgelser er endnu ikke foretaget blandt eliteidrætsudøvere. Problemformuleringen er følgende: Hvordan trænes og videreudvikles kropsbevidsthed i læringsprocessen og udviklingen fra talent til idrætselite? Empirien skabes på baggrund af observationer og interviews. Deltagerne er 6 eliteidrætsudøvere indenfor sportsdans, judo og golf. Idrætsudøverne observeres i en uge, hvorefter de interviewes. Dette gentages 3-6 måneder senere. I alt observeres 6 ugers træning samt udføres 12 interviews. Projektet forventes at bidrage til forståelse af kropsbevidsthed set i et fænomenologisk perspektiv samt med specifikke eliteidrætsrelaterede beskrivelser af hvordan bevægelsesimitation og –innovation foregår.
Delprojekt 5: Hvordan skabes elitesportsmiljøer i verdensklasse?
Dette spørgsmål besvarer projektet gennem to undersøgelser: en forundersøgelse og et interventionsstudie. Forundersøgelsen identificerer centrale forskelle mellem et mindre succesrigt talentudviklingsmiljø og tidligere beskrevne meget succesfulde miljøer (17). Empiriske data genereres via kvalitative interviews med udøvere, trænere, forældre og ledelse samt observationer af daglig praksis i miljøet. Interventionsstudiet består miljøets deltagelse i et udviklingsforløb, hvor selve forløbet og deltagernes oplevelser af forløbet beskrives som en case. Formålet er at udvikle sportspsykologisk praksis fra at have fokus på den enkelte atlet til at intervenere på miljøniveau, samt at foreslå en model for udvikling af elite- og talentudviklingsmiljøer.
Rammer for projektet
Projektet udføres i forskningsgruppen Talentudvikling og ekspertise i sport på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Forskningsgruppen er tilknyttet forskningsenheden Bevægelse, Idræt og Samfund, som har kvalificerede videnskabelige ressourcer og et veludviklet samarbejdet med Team Danmark. Størstedelen af projektets løn og drift finansieres af bevillingen fra Det Frie Forskningsråd. Såvel Syddansk Universitet og Team Danmark bidrager med lønmidler til projektet.
Reference List (pdf)