Bent Jørgensen med i film
For de som måtte være i København på fredag den 12. februar, så er der mulighed for at se Bent Jørgensen optræde for første gang på film! Filmen er noget så usædvanligt som en blanding mellem dokumentar og tegnefilm. Som der står i invitationen herunder, så er Ziska (filmens instruktør) født og opvokset i Sverige, men af udenlandske forældre. I filmen tager Ziska på en slags rejse for at finde ud af hvem hun egentlig er. Bent Jørgensens bidrag til filmen er et lille foredrag, hvor han forklarer, på en slags statistisk præmis, hvor mange procent svensk hun er, og hvor mange procent andre nationaliteter som indgår i hendes gener, alt sammen kommenteret af en lille fræk tegneseriefigur. Hun har også spurgt en juridisk ekspert om hendes nationalitetsforhold, og tilsvarende har hun spurgt en plastikkirurg om hun kan blive mere svensk ved at få rettet næsen. Alt sammen fortalt med en blanding af oprigtig naivitet og ironi; en 'anden-generations' indvandrers kommentar til den måde hun mødes på af det omgivende samfund.
Filmen vises i Cinemateket, København fredag den 12. februar kl. 16.30.

10.02.2010
Tilbage til nyhedsoversigten