Svendborg gymnasium har sammen med SDU udviklet et uddannelsesforløb i matematik til ingeniører. Det første efteruddannelsesforløb i matematik begynder efter sommerferien og bliver kørt som forelæsninger med cirka seks timer om uger på SDU. Forløbet, der har et omfang på 60 ECTS og varer i 2 år, begynder med et brush-up kursus i calculus på 10 ECTS der kører over august og september. Efter dette brush-up kursus, vil de studerende hovedsagligt følge eksisterende kurser i matematik og fagdidaktik, dog med en del mulighed til fjernundervisning. Region Syddanmark har givet økonomisk støtte til Claus Michelsen via Svendborg Gymnasium på 487.000 kr. for at få projektet kørt i gang. Mere information om kursusforløbet kan findes på http://www.sdu.dk/Efter_videreuddannelse/Enkeltfag/Efteruddannelse_til_gymnasiet
|
|