Instituttet arbejder i spændingsfeltet mellem den intensive universitetsforskning og erhvervslivet
Pr. 1. januar 2011 er Institut for Industri og Byggeri blevet lagt sammen med Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik (SENSE) under navnet Institut for Teknologi og Innovation . For mere information kontakt institutleder Peder Thusgaard Ruhoff.
På Institut for Industri og Byggeri beskæftiger vi os både med de klassiske og moderne ingeniørretninger. Vi har kernekompetencer inden for fagområderne Byggeri, Konstruktion, Maskinkonstruktion, Global Network Manufacturing samt Produktudvikling og Design.
Vi er midt i en enestående udvikling af vores forsknings- og uddannelsesprofil, der skal sikre, at vi også i fremtiden kan levere forskning og undervisning på internationalt niveau. Vi prioriterer forskning, tværfaglighed, anvendelsesorienteret undervisning og et tæt samarbejde med erhvervslivet.
Institut for Industri og Byggeri blev etableret i 2007. Knap halvdelen af Det Tekniske Fakultets studerende er tilknyttet instituttet.