UNDERVISNING De videnskabelige medarbejdere ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse (IHKS) underviser ved knap 20 forskellige uddannelser fordelt på tre forskellige fakulteter, hvor instituttet har disciplinansvaret. Det gælder historie, mellemøststudier, arabisk, klassiske studier (oldtidskundskab, latin og græsk), marinarkæologi, amerikanske studier, engelsk, tysk, fransk, spansk, international virksomhedskommunikation, cand.negot., turisme, journalistik, statskundskab, udviklingsøkonomi, folkesundhed og medicin.
FORSKNINGInstituttet ønsker at skabe de bedst mulige rammer til at styrke forskningen og tilstræber i den forbindelse ved såvel individuelle som fælles tværfaglige projekter i og uden for centerdannelser at sikre fri forskning som grundlag for kommende forskningssatsninger. Instituttet vil forfølge sin generelle målsætning om publicering af forskningsresultater gennem artikler i nationale og internationale peer-reviewed tidsskrifter samt i bøger på dansk og de internationale hovedsprog. Det er endvidere hensigten, at instituttets medarbejdere fortsat indgår i redaktionen af danske og internationale tidsskrifter.
SamarbejderForskere ved IHKS indgår i en lang række samarbejder med forskere fra andre danske universiteter og forskningsinstitutioner. Dette er en forudsætning for en meget høj grad af videnskabelig specialisering i et lille land, og sådanne samarbejder skal fastholdes og udvikles fremover. IHKS har især omkring de tilknyttede forskningscentre veletablerede internationale samarbejder med forskningsmiljøer uden for Danmark. Det er en del af instituttets internationaliseringsstrategi at udbygge og udvikle sådanne samarbejder samt i stigende grad at deltage i internationale forskningsdiskussioner. Dette indbefatter blandt andet international publicering, deltagelse i større projekter og netværk samt at tiltrække gæsteforskere og afholde seminarer og konferencer. Dette skal ske på en måde, som erkender de ofte forskellige internationaliseringstraditioner på forskellige fagområder. Forskeruddannelsen ved instituttet indgår i tæt samarbejde med såvel fakultetets forskerskole som forskeruddannelsesprogrammer i samarbejde med andre danske og nordiske universiteter.
IHKS er et åbent forskningsmiljø, som indgår i en række samarbejdsrelationer både i nærområdet, nationalt og internationalt. I nærområdet bør det nuværende samarbejde med museer i den syddanske region fastholdes og udbygges. Der gælder de veletablerede samarbejder med
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg,
Industrimuseet i Horsens,
Koldkrigsmuseet på Langeland samt
Historisk Samling for Besættelsestiden (Esbjerg). Endvidere bør nævnes deltagelsen i forskningsnetværket
MASKOT, som dækker over et samarbejde mellem SDU,
Odense Bys Museer,
Odense Stadsarkiv og
Statens Arkiver (Fyn). Et lignende nationalt netværk er under opbygning omkring
Center for Velfærdsstatsforskning i samarbejde med
Svendborg Museum. Internationalt har
Center for Mellemøststudier i 2009, med midler fra Udenrigsministeriet, etableret samarbejde med fem universiteter i Jordan.
Center for Middelalderstudier har et tæt formaliseret samarbejde med tre nordiske universiteter, og
Center for Velfærdsstatsforskning har det med en række nordiske universiteter.
Tværgående og sideordnede felterCentralt i instituttets forskningsaktiviteter står fire tværgående og sideordnede felter, som det bør være hensigten at videreudvikle i de kommende år for at styrke instituttets faglige profil. Det drejer sig om forskning i politisk historie, kulturmøder, rum og historiebrug.
Politisk historie
Politisk historie har traditionelt været et af historiefagets kernefelter og er det til stadighed på IHKS. Således arbejder en meget stor del af instituttets forskere med temaer og problemstillinger, som har en politisk dimension. Det gælder dansk historie, hvor IHKS især har en stærk profil inden for moderne historie og samtidshistorie, og det gælder international politik og international politisk historie, hvor IHKS har satset på USAs og Mellemøstens politiske historie. På alle disse punkter spiller en række af IHKS’ forskningscentre en vigtig rolle:
Center for Mellemøststudier,
Center for Koldkrigsstudier,
Center for Amerikanske Studier,
Center for Industri- og Erhvervshistorie samt
Center for Velfærdsstatsforskning. Det er IHKS’ ambition at videreføre og udvikle instituttets stolte traditioner inden for politisk historie og fortsat at være landets bedste forskningsmiljø på området. Forskningsstrategisk vil IHKS i den forbindelse gå på to ben. På den ene side fastholdes og styrkes den empirisk anlagte profil byggende på en tradition for at analysere politisk historie inden for en national (men ikke udelukkende dansk) ramme. På den anden side og parallelt hermed søges denne profil udviklet ved at integrere nye tendenser såsom transnational historie, politisk kulturhistorie samt politisk begrebs- og idéhistorie. Herved styrkes den metodiske og teoretiske profil, og der åbnes for nye samarbejdsrelationer både indadtil og udadtil.
Kulturmøder
Forskning i kulturmøder har længe stået centralt i instituttets historiske og arkæologiske undersøgelser i Lilleasien og udforskningen af den europæiske korstogsbevægelse fra ca. 1000 til reformationen. Forskningen om kulturmøder handler også om møder mellem elite- og folkekultur, migration, etniske konflikter og identiteter i bevægelse. Det gælder således de igangværende undersøgelser under forskningsprojektet ”
Amerikansk på dansk”, forskningen ved
Center for Mellemøststudier samt
netværket for Latino/a USA. I sammenhæng med forskningen om kulturmøder foregår omfattende teoretiske diskussioner, som knytter an til så forskellige forskningsfelter som forholdet mellem nation og stat, globalisering og lokalisering, køn og kultur, individualitet og fællesskab samt kulturbegrebet som sådan.
RumEt bevidst fokus på rummet, dets grænser og forandringer indgår i meget af instituttets forskning. Det har i perioder fungeret som et væsentligt omdrejningspunkt blandt andet i antikforskningen og i
Kartografisk Dokumentationscenter. Fra 2009 gentænkes profilen i endnu bredere format, ikke mindst med repræsentation også fra instituttets områdestudier, amerikanske studier og mellemøststudier i kombination med historieforskning ved de tre campi. Profilen er kendetegnet ved at overskride traditionelle faggrænser og inkluderer blandt andet antik- og middelalderforskningen, studier af regioner og byer fra 1700 til i dag, den kultur- og humangeografiske
space/place-diskussion samt studiet af det maritime rum. Profilen rummer tillige både en transnational optik, der sætter spørgsmålstegn ved det nationale rum som det naturlige fokus i historieforskning. Gennemgående for de meget forskellige projekter er en interesse for, hvordan steder og landskaber bliver til, reproduceres og/eller problematiseres, og for hvordan individer, fællesskaber og identitet samt politik og økonomi er del af denne proces.
Historiebrug
Forskningsfeltet historiebrug fokuserer på, hvordan eftertider på forskellige måder har brugt fortidige personer, begivenheder og monumenter. Hovedinteressen er identitetshistorisk og -politisk, hvor forskningen i historiebrug afdækker, hvordan fortiden af forskellige historiske aktører bruges til at legitimere forskellige politiske, kulturelle, økonomiske og sociale projekter. Centralt står ofte konfliktperspektivet i form af analyser af kampe om at erobre fortolkningsretten over fortiden i et nutidigt perspektiv. Som forskningsfelt er historiebrug ikke mindst karakteriseret af bevidstheden om både aktørers og kildematerialets mangfoldighed. Fra fyrste- og nationalstater over organisationer og virksomheder til familier og enkeltindivider har man engageret sig aktivt i historiebrug, hvorfor kildematerialet kan bestå af alt fra politiske taler over monumenter, museer, læseplaner, ritualer til markedsføringsmateriale, skønlitteratur, film og computerspil. Det gælder også udforskningen ved instituttet af antikkens receptionshistorie, brug og misbrug af middelalderen samt besættelsestiden.
For personer og enkeltprojekter henvises til informationen på instituttets og centrenes hjemmesider.