Konferencens tema og mål

Et af de vigtigste træk ved det senmoderne samfund er at den traditionelle skelnen mellem tekst og kontekst ikke længere kan opretholdes. Det er en udbredt erkendelse at samfundets materielle og sociale udvikling ikke blot afspejles i teksterne, men at produktionen af nye tekster og tekstarter selv medvirker til samfundets udvikling på linje med materiel produktion og konsumption.

For at begribe disse forhold er der i de senere år udviklet nye teorier og begrebsapparater. De er karakteristiske ved at bevæge sig i en balance mellem den specielt humanistiske opmærksomhed på selve teksten og opmærksomheden over for tekstens forhold til skiftende kontekster.

Det gælder de sociokulturelle og socialkonstruktivistiske teorier, som er særligt opmærksomme på forholdet mellem teksten og de sociale og kulturelle vilkår den produceres og konsumeres på. Det gælder socialsemiotiske teorier, som særligt beskæftiger sig med tekstens karakter af medierede tegnsystemer i brug. Og det gælder nye teorier om kognition og emotion, som forsøger at rekonstruere forståelsen af teksten i en kontekst af mentale modeller og funktioner.

Fælles for de nye teorier og de undervisnings- og forskningsmetoder som udspringer af dem, er at opmærksomheden på forholdet mellem tekst og kontekst medfører at de tenderer mod at blive interdisciplinære. Modersmålsundervisningen befinder sig i en udviklingsproces hvor den er i færd med at blive udstyret med en fagdidaktik med indslag fra en lang række traditionelle discipliner. Ikke blot fra litteraturvidenskaben og lingvistikken, men også fra psykologi, sociologi, samfundsteori, kulturteori, børne- og ungdomsforskning, medievidenskab, hjerneforskning osv.

Konferencens plenumforelæsninger sigter på at præsentere centrale positioner inden for dette felt.


Konferencens mål

Konferencens overordnede mål er at undersøge hvilke didaktiske konsekvenser der kan drages af disse mange nye indsigter, først og fremmest i modersmålsundervisningen, men også med perspektiver til tekstlæsningen i andre fag og discipliner.

Hvordan vil balancen mellem sprog-, medie- og litteraturundervisning blive påvirket? Hvordan vil balancen mellem det receptive, det analytiske og det produktive blive påvirket? Hvordan påvirkes forholdet mellem modersmålsfaget og andre fag? Og hvordan påvirkes forholdet mellem modersmålsfaget og det omgivende samfund?