Instituttets forskningsprofil
Instituttets strategiske fokus ligger i samspillet mellem informationsteknologi på den ene side og kommunikation, læring og vidensorganisation på den anden. Instituttet har stærke forskningskompetencer inden for
- udvikling og implementering af IKT i virksomheder og organisationer, herunder udvikling af moduler til maskinoversættelse samt udvikling, etablering og evaluering af termbaser;
- e-læring, herunder it-pædagogik, Web 2.0-pædagogik samt teoretisk forskning i relationen mellem videns-, lærings- og evalueringsformer. Derudover har instituttet mangeårig erfaring i fjernundervisning inden for fremmedsproglig fagsprogsundervisning;
- kommunikationsanalyse, herunder opbygning af interaktionsdatabaser for flere sprog og interkulturel kommunikation i virksomheder og organisationer;
- vidensorganisation og ontologier, herunder opbygning af virtuelle museer;
- turisme, især udvikling af bæredygtig turisme på et mere overordnet plan, men også hospitality management og analyse af turisternes adfærd på et mikroniveau
Forskningssamarbejde
Instituttets medarbejdere er involveret i flere store nationale og internationale projekter. Samarbejdspartnere kommer fra SDUs andre fakulteter, andre universiteter, virksomheder og offentlige organisationer, herunder Sundhedsstyrelsen.
Instituttet har for nylig modtaget midler fra BG-bank bl.a. til besættelse af et treårigt gæsteprofessorat. Dette er gået til professor Brian MacWhinney fra Carnegie-Mellon University i Pittsburgh. Derudover har instituttet modtaget EU-midler til forskning i Menneske-Maskine-Interaktion.
Fremtidige forskningsaktiviteter
Instituttet vil i fremtiden fortsat prioritere interdisciplinært forskningssamarbejde inden for kommunikation, teknologi og læring. Det følgende er eksempler på konsolidering og udvidelse af disse områder:
- I samarbejde med Mads Clausen Instituttet i Sønderborg og Kolding Designskole søger instituttet p.t. om ressourcer til forskning i brugerdreven innovation.
- Instituttet søger infrastrukturmidler til at styrke forskning i multimodal kommunikation med fokus på opbygning af større databaser inden for talesprogskommunikation. Dette gøres i samarbejde med et stort dansk forskningskonsortium.
- Instituttet arbejder på at opbygge et internationalt netværkssamarbejde om udvikling og anvendelse af åbne e-læringsressourcer på Web 2.0.
Historik
Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab blev oprettet ved det tidligere Handelshøjskole Syd.
Oversigt over instituttets forskningsudvikling
Forskningsprogrammet Fagsprog og Sproglig Informatik fra 1985 i Varde/Kolding:
- Vejen til et ekspertsystem
- Metal-projektet – Machine evaluation and translation of natural language
- Udforskning af Dansk Ordforråd og Grammatik
- OntoQuery, http://www.ontoquery.dk/index.php
- Termbank Syd: http://termbank.sdu.dk (Username: guest, Password: Kolding03)
- Dantermcenter-kontrakten
Forskningsprogrammet Sprog i Brug fra 1996 i Sønderborg blev oprettet som del af det grænseoverskridende samarbejde med universitetet i Flensborg:
- Skriftlig sprog i flersprogede sammenhæng
- Mundtlig sprog i flersprogede sammenhæng
- Sproglig variation
Forskningsprogrammet Humanistisk Informationsvidenskab fra 1998 i Kolding, som blev oprettet i forbindelse med fusionen til Syddansk Universitet:
- Mobile and Wireless Communication
Forskningsprogrammet Bæredygtig turisme fra 2003 i Esbjerg:
- Mobil Digital By og Naturvandring