Syddansk Universitet Kolding og IDEA House inviterer til Innovation Camp
Den 14. - 15. april afholder Syddansk Universitet og IDEA House for anden gang Innovation Camp for studerende fra Innovationsledelse i Kolding.
Formålet med arrangementet er, at lade studerende arbejde med at udvikle og præsentere innovative løsninger til de virksomheder, der har praktikanter fra uddannelsen.
De studerende skal indlevere deres og virksomhedens fælles idé senest den 8. april, og når campen starter op den 14., går de studerende i gang med de idéer, der er udvalgt af et ekspertpanel som velegnede.
Den 15. april præsenterer de studerende de færdige koncepter for virksomhedsrepræsentanterne og et dommerpanel og der uddeles præmier til den bedste idé/koncept.
Målet med campen er, at træne de studerende i at skabe forudsætninger for at en virksomhed kan sætte innovationsprocesser i gang, der kan give virksomheden et økonomisk udbytte.
Download folderen
Yderligere oplysninger: Ann Højbjerg Clarke,
ahc@sam.sdu.dk eller Kristin Munksgaard,
kbm@sam.sdu.dk 23.03.2010
Tilbage til nyhedsoversigten