Casper Sylvest har netop udgivet bogen British Liberal Internationalism, 1880-1930: Making Progress? på Manchester University Press.
Bogen afdækker den liberale internationalismes rødder, diversitet og indflydelse i en periode, hvor Storbritannien var det mest magtfulde land i verden. I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede var liberal internationalisme som ideologi fokuseret på at skabe fremskridt, orden og retfærdighed i international politik typisk med inspiration fra de velordnede hjemlige britiske forhold. Hvordan denne projicerede udvikling ville finde sted, gav en række internationalistiske vokabularer forskellige bud på. British Liberal Internationalism undersøger tre sådanne ideologiske sprog blandt internationalistiske intellektuelle og meningsdannere – et folkeretsligt, et filosofisk og et historisk. Bogen diskuterer også, hvordan den internationalistiske vision øvede indflydelse på det 20. århundredes forsøg på teoretisk at begribe og praktisk at tæmme international politik.
British Liberal Internationalism, 1880-1930: Making Progress? er relevant for forskere og studerende med interesse for international politik, folkeret og historie.
Du kan læse mere om bogen her.
10.12.2009
Tilbage til nyhedsoversigten