Ph.d.-studerende Nina Jebsen udgiver bog som sætter Genforeningen 1920 i internationalt perspektiv.
14. marts udgav ph.d.- studerende Nina Jebsen bogen: Vær tro / Bleib treu. Bogen handler om de andre folkeafstemninger, som efter præsident Wilsons princip om folkenes selvbestemmelse blev gennemført i en række europæiske grænselande.
Mange tror, at Sønderjylland var det eneste sted, der blev gennemført folkeafstemninger om den fremtidige grænse – og endnu flere tror, at vores nuværende dansk-tyske grænse ved Kruså er den eneste af de gamle folkeafstemningsgrænser, der har overlevet til dag. – Begge dele er forkert. Ud over de to afstemninger i Slesvig var der folkeafstemninger i Østpreussen og en lille del af Vestpreussen (valg mellem Tyskland eller Polen), i Øvreschlesien (valg mellem Tyskland og Polen), i Burgenland (valg mellem Østrig eller Ungarn) og i Kärnten (valg mellem Slovenien – senere Jugoslavien – og Østrig). De polsk-tyske grænser blev sløjfet i 19465, da Polen blev rykket langt mod vest – men grænserne mellem Østrig og hhv. Ungarn og Slovenien gælder fortsat uden ændringer siden 18920-21.
Indtil har forskningen i de forskellige grænselande været en ren lokal sag. Men i 2010 lancerede Museum Sønderjylland i samarbejde med SDU: Institut for Grænseregionsforskning det første sønderjyske museum-universitet-ph.d.-projekt med titlen ”Da folket blev spurgt”, støttet af Kulturstyrelsen, museets forskningsfond og Syddansk Universitet. Siden da har ph.d.-studerende gennemført sammenlignende undersøgelser og rejst gennem de europæiske afstemningsområder. Her har hun både samlet materiale til bogen og til en europæisk del af den kommende udstilling om Folkeafstemninger og genforening 1918-20 på Sønderborg Slot, som åbner 22. marts.
Bogen viser først og fremmest en lang række afstemningsplakater fra de andre afstemningsområder. Og her ser man hurtigt, at der var både ligheder og forskelle i temaerne mellem de forskellige områder. Overalt henviste man til historien og jorden. Men i nogle områder, som f.eks. de tysk-polske kom religion, økonomi og klassekamp til at betyde mere end sprog og national identitet. Og andre steder som i Kärnten var befolkningen usikker på den nye slaviske stat og stemte derfor for Østrig, selv om de talte slovensk. Heller ikke i det dansk-tyske grænseland var der helt overensstemmelse mellem sprog og sindelag. Mange plakater for Danmark var på tysk i Flensborg, hvor de dansksindede i høj grad talte tysk – mens ”hjemmetyskerne” i Nordslesvig først og fremmest talte sønderjysk.
Bogen er den ene af to bøger med plakater fra de europæiske folkeafstemninger. Den anden, Inge Adriansen & Immo Doege: Tysk eller dansk / Deutsch oder Dänisch, udkom i 2011 – og begge kommer således til at fungere som kataloger for den nye udstilling om Genforeningen, som nu åbnere på Sønderborg Slot.
Kontakt: Nina Jebsen nj@sam.sdu.dk
19.03.2012
Tilbage til nyhedsoversigten