Arbejdsmiljøpolitik
Biologisk Institut bestræber sig på at følge den nyeste lovgivning. Dette gøres gennem udarbejdelse af adfærdsregulerende regelsæt, oplysninger om funktionsområder, udstyr og beredskabet, samt ved formulering af værdier og samværsregler. Vi har alle et medansvar for at skabe og fastholde det gode arbejdsmiljø.
Mål
Biologisk Institut ønsker et godt arbejdsmiljø for alle. Her er mange nationaliteter repræsenteret, derfor skal viden om arbejdsmiljøarbejde og redskaber også formidles på engelsk.
Laboratorier må, på trods af at der arbejdes med farlige stoffer, ikke være sundhedsskadelige arbejdspladser at færdes i, specielt skal særligt udsatte grupper, som gravide kvinder, beskyttes mod risici.
Alle arbejdspladser i kontorer, laboratorier, værksteder og fællesrum, skal være ergonomisk gode miljørigtige arbejdssteder, som indrettes individuelt af brugerne.
Endvidere bestræber instituttet sig på at give de studerende et så godt studiemiljø, at de ved endt studium, har en faglig og personlig god ”bagage”.