Center for Energi- og Miljøeffektive Teknologier stiller universitetets forskningskompetencer til rådighed for virksomheder, erhvervsorganisationer og offentlige institutioner gennem forsknings- og udviklingsprojekter, der faciliteter eco-innovation og videndeling.
Gruppen af forskere tilknyttet centeret har erfaring med at initiere og drive forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med eksterne interessenter – lige fra små delprojekter til store millionprojekter. Centeret har derfor det nødvendige erfaringsgrundlag til at identificere det rette projekt i forhold til en given problemstilling.
Centret sikrer, at projekterne leverer innovative resultater, der har forskningshøjde og samfundsmæssig relevans, ved at organisere projekterne i en samarbejdsmodel.
For samarbejdsmodellen gælder: * Forskerne leverer den nyeste viden.
* Eksterne interessenter bidrager med aktuelle problemstillinger.
* Brugerinddragelse sikrer, at resultaterne er brugbare.
Når man indgår et samarbejde omkring et projekt, skal man være parate til at bidrage til projektets gennemførelse. Det kan være i form af medarbejderressourcer eller ved et direkte økonomisk engagement. Et økonomisk engagement vil ofte have form af medfinansiering af en eller flere af projektets aktiviteter. For alle samarbejdsprojekter udarbejdes en aftale, der reguler rettigheder og fortrolighed.
Er du interesseret i at samarbejde eller ønsker du at forhøre dig om en konkret projektide, er du velkommen til at kontakte en af centrets forskere. Du finder den relevante forsker på listen over centerets kontaktpersoner.
Har du spørgsmål af almen karakter, kan du kontakte
Birgit Pedersen ved sekretariatet på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på tlf. 6550 7360.