Center for Energi- og Miljøeffektive Teknologier er et tværfagligt samarbejde mellem flere af de naturvidenskabelige og tekniske internationalt anerkendte forskningsmiljøer ved Syddansk Universitet.
Centerets mål er at medvirke til bæredygtig vækst gennem forskning i og udvikling af energi- og miljøeffektive teknologier.
Udgangspunktet for centerets arbejde er en helhedsorienteret, tværdisciplinær strategi for bæredygtig udvikling, der omfatter en unik kombination af kompetencer på tværs af universitetet inden for både forskning, innovation, uddannelse og formidling.
Udbredelsen af centerets arbejde og af energi- og miljøeffektive teknologier i nye innovative systemer, produkter og serviceydelser, sker igennem projekter og partnerskab med private virksomheder, organisationer og offentlige institutioner.
Grundlæggende kompetenceområder:
• Systemanalyse, energi- og miljøvurdering/modellering
• Innovation, produktudvikling og driftsoptimering
Specifikke fokusområder:
• Biosystemer og biomasseteknologi
• Energisystemer og energiforbrugende systemer og produkter
• Boligsystemer
• Affaldssystemer og ressourcegenvinding
• Industrielle systemer og processer
• Vurdering og forudsigelse af nye teknologiers effekter på det eksterne miljø