Tiltrædelsesforelæsning
Centerleder, professor mso Anne-Mette Hjalager holder sin tiltrædelsesforelæsning den 1. december 2011 kl. 13.30 i auditoriet, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg. Forelæsningen har titlen: ”Innovation og landdistrikter”.
Intuitivt forbinder man innovation med store byer. Hektisk puls, tæt friktion, stor diversitet og geografisk informationstæthed ses som gunstige betingelser for kreativitet. Heroverfor står landdistrikterne som rekreative valium-oaser, hvor de urbane busy-bodies og de lokale tilbagelænede sætter hjernen på pause.
Det er måske forkert. I hvert fald er det et forenklet billede.
Tiltrædelsesforelæsningen indkredser innovationsformer i landdistrikter og yderområder. Med afsæt i den klassiske innovationsforskning giver det mening at tale om to former for innovation på landet: progressiv og disruptiv innovation. Den progressive innovation bygger videre på landdistrikternes historiske, ressourcemæssige og kulturelle karakteristika. Den skaber solide og konstruktive forandringer inden for de eksisterende tankegange, kompetencer og netværk. Omvendt bryder disruptiv innovation med idegrundlag, forestillinger, kompetencer og netværk. Den disruptive innovation er derfor smertefuld at gennemføre, fordi den overflødiggør noget, der opfattes som dyrebart og stiller noget andet i stedet.
Danske landdistrikter og yderområder står over for ganske store udfordringer. Forelæsningen lægger op til en diskussion af, om progressiv innovation er tilstrækkelig til at løfte landdistrikterne over i en ny æra.
Alle er velkomne. Efter forelæsningen er instituttet vært ved et lille traktement ved auditoriet. Af hensyn til planlægningen heraf bedes man venligst tilmelde sig hos institutsekretær Bente Nielsen, bn@sam.sdu.dk eller tlf. 6550 4221, senest mandag den 28. november.
Former for samarbejder mellem CLF og kommuner, regioner, organisationer m.v.
CLF har til opgave at skabe et vidensgrundlag for udvikling i landdistrikter og yderområder. I den forbindelse samarbejder centret med mange aktører, heriblandt kommuner, regioner, private virksomheder, offentlige organisationer, foreninger og andre uddannelsesinstitutioner. Det er af stor værdi for både CLF og andre at dyrke og videreudvikle kontakter og samarbejder.
Vi bliver ofte spurgt om præmisserne for at indgå i samarbejder med eksterne aktører. Vi kan tilbyde muligheder inden for partnerskabsprojekter, underleverancer, (eksempler og cases i) forskningsprojekter, samfinansieret forskningssamarbejde, konsulentlignende analyseprojekter, undervisning og kursusaktiviteter, oplæg på seminarer og møder, studenteropgaver, ph.d.-projekter, formidling og pressearbejde, deltagelse i råd, udvalg, tænketanke o.l. Læs mere om samarbejdsmulighederne på vores hjemmeside.
Seminar om landboturisme
Tirsdag den 1. november var Netværkscentret under NaturErhvervsstyrelsen vært for et seminar om turismen på landet. Seminariet var specielt rettet mod de lokale aktionsgrupper (LAG’er), der arbejder med at skabe arbejdspladser og forbedrede levevilkår i landdistrikterne. Seminaret fandt sted under hyggelige og uformelle rammer på Lykkebjerg Bondegårdsferie ved Ruds Vedby på Nordvestsjælland. Deltagerne hørte både om bondegårdsferie, andre former for ferie og fritidsaktiviteter på landet. CLF var medarrangør og præsenterede resultaterne fra en undersøgelse om landboturisme i Danmark fra 2010, som er offentliggjort i rapporten ”Landboturisme og innovation - Bondegårdsferie som en del af en rural oplevelsesøkonomi?” (CLF Report 5/2011). Vi havde desuden inviteret eksperter i genanvendelse af landbrugsbygninger til andre formål, som gav en række gode eksempler på landboturisme i praksis og på LAG-støttede projekter i nærområdet. Efter en inspirerende rundvisning på Lykkebjerg og en god frokost, fik deltagerne lov til at diskutere de udfordringer, som man står over for, både som landbrug, LAG og lokalsamfund, hvis man i højere grad vil satse på turisme som en levevej. En opsummering af de mange spændende bud samt dagens præsentationer kan ses på hjemmesiden for Netværkscentret: http://www.landdistriktsprogram.dk/seminar_om_udvikling_af_turisme_p%C3%A5_landet.aspx?ID=82816
Årets artikler på CLF
Nedenfor præsenteres nogle af de artikler og bogbidrag, som medarbejderne på CLF har udgivet i løbet af 2011.
Andersen, P.T., Kronborg B.C., Andersen, S., Dokkedal, U. & Larsen, P.V. (2011) ”Self-rated health, ethnicity and social position in a deprived neighborhood in Denmark” International Journal for Equity in Health , Vol. 10:5.
Bjørnskov, C., Svendsen, G.T. & G.L.H. Svendsen (2011) ”På sporet af den skandinaviske tillid”. I: P. Hegedahl & Gunnar L.H. Svendsen (red.) Tillid – Samfundets fundament: Teorier, tolkninger og cases. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Brink, T. (2011) ”Ledelse af innovation og innovationsprocesser: Hvordan kan utraditionelle innovationsforløb anvendes?” Ledelse og Erhvervsøkonomi, Vol. 76, No. 2, 25-45.
Brink, T. (2011) “What Connections in Networks of Private Entrepreneurs are Related to Growth?” Journal of Depopulation and Rural Development, Vol. Ager, No. 11, 57-82.
Budzinski, O. & J.F.H. Larsen (2011) “The Morgan Stanley/Visa Saga: How Does Economics Help Address Double-Sided Markets” Journal of European Competition Law & Practice.
Hegedahl, P. & G.L.H. Svendsen, red. (2011) ”Tillid – Samfundets fundament: Teorier, tolkninger og cases” Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Hjalager, A.-M., Staunstrup, J.K. & Ibsen, R. (2011) ”Trade and value developments in the Danish second home sector. Implications for tourism” Tourism Economics, 677-691.
Hjalager, A.-M. & Konu, H. (2011). “Co-branding and co-creation in wellness tourism: The role of cosmeceuticals” International Journal Hospitality Marketing and Management, Vol. 20, No. 8, 879-901.
Hjalager, A.M., Konu, H., Huijbens, E. H., Björk, P., Flagestad, A., Nordin, & A. Tuohino (2011) ”Innovating and re-branding Nordic wellbeing tourism” Oslo: NICe.
Hjalager, A.-M. (2011) “Strategic innovation in tourism businesses” In Moutinho. L. (ed): Strategic management in tourism, 2. Edit. Wallingsford: CABI, 127-140.
Hjalager, A.M. (2011) “The invention of a Danish wellbeing tourism region: strategy, substance, structure, and symbolic action” Tourism and Hospitality: Planning and Development, Vol. 8, No. 1, 51-67.
Hjalager, A.-M., Staunstrup, J.K. & R.F. Ibsen (2011) “Trade and value developments in the Danish second-home sector: Implications for tourism policies” I: Tourism Economics, Vol. 17, No. 3, 677-691.
Kjeldsen, C. & G.L.H. Svendsen (2011) "Introduction: Networking private entrepreneurs in rural areas — social capital or waste of time?" Journal of Depopulation and Rural Development Studies, No. 11, 7-28.
Knudsen, K.D. & G.L.H. Svendsen (2011) ”Tillid og ghettoisering : En undersøgelse af ideel og reel nabosammensætning i Danmark” I: P. Hegedahl & Gunnar L.H. Svendsen (red.) Tillid – Samfundets fundament: Teorier, tolkninger og cases. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Larsen, M., Gulis, G., Bak. C.K. Andersen, P.T. & A.R. Aro (2011) ”Gode erfaringer med brobygning mellem forskning og praksis i folkesundhed” I: Ugeskr Læger 173/25.
Svendsen, G.L.H. (2011) ”Indledning: Tillid - en overset økonomisk faktor?” I: P. Hegedahl & Gunnar L.H. Svendsen (red.) Tillid – Samfundets fundament: Teorier, tolkninger og cases. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Sørensen, J.F.L., Svendsen, G.L.H. & P.S. Jensen (2011) “Der er så dejligt derude på landet? Social kapital på land og i by 1990-2008”. I: P. Gundelach (red.) Danskernes værdier 1981-2009, 240-263. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Sørensen, J.F.L. (2011) “Undeclared work: A dark side of social trust?” Journal of Socio-Economics, Vol. 40, No. 6, December 2011, 888-894.
Thuesen, A.Aa. (2011) ”Partnerships as Associations: Input and Output Legitimacy of LEADER Partnerships in Denmark, Finland and Sweden” European Planning Studies, Vol. 19, No. 4, 575-594.