Information og flyer
Der har i de senere år været voksende international interesse for den nordiske velfærdsmodel, ikke mindst i Kina. Men først fra i dag kan kinesiske forskere, studerende og andre interesserede læse om emnet på deres eget sprog.
Præsentation i Shanghai
SDU-professor Klaus Petersen fra Center for Velfærdsstatsforskning står sammen med en kinesisk og to nordiske professorer bag den første samlede indføring på kinesisk i den nordiske velfærdsstat.
Bogen, der præsenteres i dag på Fudan Universitet i Shanghai, indeholder bidrag fra en række førende nordiske forskere inden for velfærdsstatsforskningen.
Velfærdsstatens udfordringer
De skriver blandt andet om velfærdsstatens historie og diskuterer de udfordringer, som velfærdsstaten vil møde fremover.
De fire redaktører på bogen er, udover Klaus Petersen, Stein Kuhnle fra Bergen Universitet, Pauli Kettunen fra Helsinki Universitet og Chen Yinzang fra Fudan Universitet.
Klaus Pedersen har desuden forfattet to artikler, og fra SDU bidrager også professor Jon Kvist og adjungeret professor Niels Finn Christiansen til bogen.
Forskerne har fået støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal til oversættelse og udgivelse.
Flyeren til bogen kan ses
her og
her.
31.05.2010
Tilbage til nyhedsoversigten