Velfærd for ældre - holdning og handling på Syddansk Universitet mandag d. 26. maj kl. 10.00 i lokale U91
Ved Center for Velfærdsstatsforskning, Syddansk Universitet har vi på foranledning af og finansieret af Velfærdsministeriet, ÆldreForum og Servicestyrelsen gennemført et forskningsprojekt om dele af
ældrepolitikken: Velfærd for ældre - holdning og handling.
Vi har tidligere udgivet:
Charlotte Wien, Ældrebilledet i medierne gennem 50 år. En undersøgelse af ældrestereotyper i dagbladene fra 1953 til 2003, Syddansk Universitetsforlag, 2005;
Marie Konge Nielsen, Et godt liv som gammel, Syddansk Universitetsforlag, 2006;
Christian Elmelund-Præstekær & Charlotte Wien, Mediestormens magt. Om mediestorme på ældreområdet og deres indflydelse på ældrepolitikken, Syddansk Universitetsforlag, 2007.
Ved dagens »miniseminar« føjes fire nye monografier til buketten:
Jørn Henrik Petersen, Hjemmehjælpens historie, Idéer, holdninger, handlinger;
Didde Cramer Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard & Maud Rosendahl, Plejehjemstilsyn – politik på pressens præmisser;
Lis Holm Petersen, Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse af danskernes opfattelse af ansvar og pligt i forhold til alderdomsforsørgelse;
Jørn Henrik Petersen, Velfærd for ældre – holdning og handling.
Velfærd for ældre – holdning og handling sammenfatter projektet og placerer det i en bredere kontekst.
Projektets formål har været at kvalificere debatten om dansk ældrepolitik.
Program for »miniseminaret«:
Kaffe på gangarealerne udenfor U91 fra kl. 9.30
10.00 Velkomst til seminaret v/ dekan Jesper Strandskov
Præsentation af det samlede projekt
v/ professor Jørn Henrik Petersen
Plejehjemstilsyn – politik på pressens præmisser
v/ professor Asbjørn Sonne Nørgaard
Ansvar og pligt i ældreforsørgelsen
v/ ph.d. studerende Lis Holm Petersen
Fra husmoderafløsning til frit valgs model
v/ professor Jørn Henrik Petersen
Spørgsmål til de fire indlæg
Afslutning v/ formanden for ÆldreForum, professor Povl Riis
Reception på gangarealerne udenfor U91
18.05.2008
Tilbage til nyhedsoversigten