- Universitetspædagogikum starter op to gange om året. I januar 2013 forventer vi at oprette et hhv. dansk- og et engelsksproget hold. Deltagerne skal være indstillet på, at enkelte elementer vil foregå på engelsk. Såfremt det ikke er muligt at oprette to hold, vil der blive oprettet et hold, hvor arbejdssproget på to obligatoriske internater vil være engelsk, men kollegavejledningsgrupperne bliver sammensat således at der vil være både engelsk- og dansksprogede grupper. På internaterne vil alle oplæg og plenumdiskussioner være på engelsk, men gruppearbejde og fremlæggelser vil kunne foregå på enten dansk eller engelsk. Dansksprogede deltagere skal således være indstillet på at kunne arbejde på engelsk på internaternes fælles aktiviteter, ligesom en del af informationsmødet og den afsluttende postersession også vil foregå på engelsk. I august starter et hold der alene arbejder på dansk.
- Universitetspædagogikums obligatoriske kursusforløb er koncentreret i to internater (3+2 dage) suppleret med et udbud af åbne universitetspædagogiske kurser, hvor hver deltager skal vælge kurser svarende til mindst 2 ECTS.
- Universitetspædagogikum omfatter derudover et vejledningsforløb, kollegavejledning, et E-læringsprojekt og et universitetspædagogisk projekt (se Model for universitetspædagogikum).
- Individuel vejledning er et væsentligt element i universitetspædagogikum. Det er derfor nødvendigt at du har undervisning i et omfang af mindst 30 timer og helst mindst et sammenhængende forløb medens du deltager i universitetspædagogikum.
Hvert forløb starter med et informationsmøde. Her informeres deltagerne om formålet med og indholdet i universitetspædagogikum samt møder deres kollegavejledningsgruppe og eksterne vejledere. Informationsmødet ligger samtidig med afslutning på 2011 holdet, det giver mulighed for at se de pædagogiske projekter deltagerne præsenterer.
Program for universitetspædagogikum 2013 med opstart januar
- Informationsmøde 10. december 2012, kl. 10.00 til ca. 14.00 på Odense campus
- Første Internat 9.-11. januar 2013, Munkebjerg Hotel, Vejle
- Andet Internat 19.-20. august 2013, Munkebjerg Hotel, Vejle
- Åbne kurser (annonceres i kursuskataloget)
- Vejledning og kollegavejledning planlægges løbende gennem året
- Postersession og afslutning 10. december 2013 på Odense campus
Hvert hold er på 25 deltagere, hvis der er flere tilmeldte, kan det være nødvendigt at henvise deltagere til et senere forløb. Der kan forekomme ændringer i programmet når vi kommer tættere på.
Deltagerbetalingen til universitetspædagogikum er 35.000 kr. og dækker alle omkostninger med undtagelse af deltagernes egen transport. Udgiften dækkes af enten fakultet eller institut, afhængig af praksis på det enkelte hovedområde.
SDU Universitetspædagogik sekretariatsbetjenes af HR-service, Kompetence- og organisationsudvikling. Hvis der er spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Jakob Ejersbo, chefkonsulent, tlf.nr. 6550 2923.
Frist for tilmelding er 15. oktober 2012 og sker ved at sende en mail til HR-udvikling@sdu.dk .