Center for Universitetspædagogik skal i samspil med fakulteterne og andre relevante enheder medvirke til forbedring af kvaliteten af uddannelser og undervisning herunder eksamensformer ved Syddansk Universitet gennem forskning i og udvikling og dokumentation af universitetspædagogisk praksis samt formidling heraf til universitets undervisere.
Der søges samarbejde med universitetspædagogiske forsknings- og udviklingsmiljøer med andre enheder på Syddansk Universitet samt på andre universiteter.
Universitetspædagogikum udbydes på dansk, men deltagere, der ikke har dansk som førstesprog, kan vælge at tale engelsk. Undervisningsøvelser og vejledning vil foregå på engelsk, for deltagere der normalt underviser på engelsk. Det skal understreges at deltagere skal kunne dansk nok til at kunne følge med i oplæg og diskussion, der foregår på dansk. Undervisere, der ønsker at forbedre deres dansk kundskaber kan henvende sig til HR-udvikling, der udbyder en række danskkurser.