Forskning

Forskningsprofilen på Center for Turisme, Innovation og Kultur tager sit udgangspunkt i humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange, og gennem centeraktiviteter er det hensigten at fremme tværvidenskabelig forståelse og udvikling.

Centrets forskning tager sit udgangspunkt i humanistiske (kulturelle, historiske og antropologiske) og samfundsvidenskabelige (erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske, sociologiske og politologiske) tilgange. Gennem centeraktiviteter er det samtidig hensigten at fremme tværvidenskabelig forståelse og udvikling.
 
I første omgang tager centret udgangspunkt i de medvirkende institutters overordnede forskningsplaner. Som led i de fælles centeraktiviteter skal der udvikles en mere integreret forskningsplan for centret.
 
Ved Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab er formuleret et forskningsprogram inden for bæredygtig turisme, hvor der tages udgangspunkt i en teoretisk, metodisk og empirisk analyse af principperne for bæredygtig udvikling af turisme med henblik på at afdække muligheder og begrænsninger inden for forvaltning, organisation og udvikling af national og international turisme. Det er en prioritet at fremtidige forskningsprojekter beskæftiger sig med udviklingen i og af masseturistdestinationer, herunder urbane og rurale områder.
 
Ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse udgør aktiviteterne i Center for Maritime og Regionale Studier (CMRS) i Esbjerg en af styrkepositionerne. Dette center har defineret turisme og kulturarv som et af sine centrale felter. CMRS er samtidig værtsinstitution for forskerskolen MAST - Research School for Studies in Marine and Coastal Environment, Heritage and Sustainable Tourism. Ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse foregår desuden en begyndende forskning i fødevarer og kultur, hvor fødevareproduktion og -forbrug ses som en del af en samlet oplevelsesøkonomi.
 
Ved Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi er et samlende element i profilen en opfattelse af økonomisk aktivitet som ressourcebaseret i videste forstand - ikke alene som ressourceforbrugende, men også som ressourceskabende. Da en bred definition af bæredygtighed handler om, hvorledes beholdningerne af natur kapital, produceret kapital, human kapital og social kapital udvikler sig, benyttes en ressourcebaseret tilgangsvinkel. Inden for det erhvervsøkonomiske fokuseres der specifikt på, hvorledes læring og kompetenceopbygning bidrager til udøvelse af innovation og entrepreneurskab samt regional udvikling. Instituttet er også hjemsted for forskerskolen FAME - Centre for Fisheries, Aquaculture, Managements and Economics, som også afholder aktiviteter af relevans for TIC.

Ved Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter forskes der i betingelser for bæredygtige landdistrikter med særligt sigte på den erhvervsmæssige udvikling og befolkningens levevilkår. Forskningen fordeler sig på fire overordnede områder: 1) erhverv og innovation, 2) levevilkår og bosætning, 3) politik, økonomi og forvaltning og 4) teori og metodeudvikling. Ud over grundforskning arbejder instituttet med udredninger, evalueringer, udvikling af koncepter og metoder, vidensopsamling og dokumentation, undervisning samt anden formidling. Instituttet indgår i en tæt idé- og erfaringsudveksling med interessenter i landdistrikter og landdistriktsudvikling og indgår i mange internationale forskningssamarbejder.

I en rullende forskningsplan vil ovenstående brede tilgange være nøjere beskrevet. Specifikt foreslås følgende overordnede forskningstemaer i den første fem-årsperiode:

1. Kommunikation, innovation og lokal erhvervsudvikling
   Med udgangspunkt i forskningsprogrammet inden for bæredygtig turisme undersøges innovationsprocesser, entrepreneurskab og formidling i forskellige perspektiver. Særlig opmærksomhed rettes mod ligeværdig deltagelse af såvel enkeltaktører, lokalsamfund, NGO'er og den offentlige sektor i udviklingen af lokal, national og international turisme. Et eksempel herpå er studier af lokal fødevareproduktion og -forbrug betragtet som en del af oplevelsesøkonomien. Samtidig hænger udviklingen af fødevareproduktion mere og mere sammen med regionale vækststrategier for turisme- og erhvervsfremme. Der fokuseres også på interkulturelle kommunikationsprocesser og -strategier, hvorigennem serviceudbydere og turister skaber betydning, oplevelser og identitet. Den teoretiske ambition er at yde et bidrag til teoriudvikling af bæredygtig turisme som forskningsfelt og samtidig skabe ny viden gennem empiriske undersøgelser af samme. 
2. Kompetenceudvikling og marketing
   Med et bredt tematisk sigte undersøges turisters forbrugeradfærd, destinations-branding og marketing. Der fokuseres på såvel muligheder som begrænsninger i traditionelle begreber og metoder, ligesom empiriske undersøgelser også udgør et væsentligt element.
3. Forvaltning af kulturarv
   Historien og kulturarven har altid spillet en central rolle i turismedestinationernes markedsføring og identitetsskabelse. Med lokale, regionale og internationale projekter vil denne søjle sætte fokus på samspillet mellem turisme og kulturarv.
4. Turismeøkonomi og forvaltning af naturgoder
   Turisme relaterer til forbrug af aktiviteter dels i form af attraktioner som museer, forlystelsesparker m.m. dels i form af rekreative værdier som strande, bjerge m.m. Forbruget af rekreative værdier indebærer et forbrug af de naturgivne ressourcer. Med en forvaltning, som har det formål at hindre overforbrug, kan en økonomisk værdisætning af de naturgivne ressourcer bidrage til at opretholde en bæredygtig økonomi baseret på turisme. Såvel i forbindelse med udpegning af nationalparker som i forbindelse med anvendelsen af andre rekreative arealer kan værdisætning undersøges ved anvendelse af eksempelvis Contingent Valuation metoden (der blandt andet er blevet anvendt i forbindelse med værdisætningen af Mols Bjerge).