Den 20. marts bragte avisen 'Der Nordschleswiger' en artikel om NanoSYDs forskning i OLEDs (organiske lysdioder). Læs den danske korte version af teksten og find et link til selve avisartiklen.
Forskere fra Mads Clausen Instituttet i Sønderborg arbejder på anden generation af fladskærme – der er 1000 gange bedre end de nuværende.
Ultratynde og super bøjelige tv-skærme, der fx kan indbygges i tøj. Eller som du kan trille sammen som et rullegardin. Det lader sig gøre takket være organiske lysdioder (OLED), hvor molekylerne udsender et så kraftigt lys, at man får en skærmdybde på nogle få millimeter.
Gennem flere år har forskere fra Syddansk Universitet i Sønderborg undersøgt funktionelle organiske materialer og platforme – og nu satser de på næste generation af super- fladskærme.
1000 gange bedre end nuværende
I renrummet ved NanoSYD arbejder professor Horst-Günter Rubahn og adjunkt Jakob Kjelstrup-Hansen nemlig på en ny OLED-teknologi, kaldet OLEFET. Denne metode kan give en skærm, der har tusind gange bedre opløsning end de nuværende.
Metoden går ud på at organiske molekyler, der normalt ikke kan udsende elektrisk induceret lys, kan danne bittesmå krystaller (såkaldte ”nano-krystaller” eller ”nano-fibre”) som så er i stand til at udsende lys. De kan så fungere som små, aktive pixels i forskellige farver i fremtidens skærme.
Renrum for forskere og lokale virksomheder
Teknikken stiller særlige krav til omgivelserne. Luften skal være helt ren, og fugtighed og temperatur skal være nøje afstemt. Derfor er et renrum afgørende- både for forskerne og de lokale teknologivirksomheder, hvorfor universitet stiller det unikke renrum på Alsion til rådighed for interesserede virksomheder.
Læs den tyske
avisartikel (Der Nordschleswiger, 20. marts 2010)
En tilsvarende artikel udkom i Flensburger Tageblatt d. 23. marts 2010.
Kontakt: Professor Horst-Günter Rubahn: rubahn@mci.sdu.dk
Adjunkt Jakob Kjelstrup-Hansen: jkh@mci.sdu.dk
23.03.2010
Tilbage til nyhedsoversigten