Matematikdag på A.P.Møller Skolen i Schleswig
|
Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik (NAMADI) stod sammen med en gruppe studerende og ansatte fra SDU for et større arrangement på A.P. Møller Skolen i Schleswig d. 1. februar 2012. Det drejede sig om en matematikdag, der blev afholdt for omkring 250 elever fra 10. klasse og 1.g., hvor det overordnede tema var matematikkens anvendelse i samspil med andre fag. Eleverne stammer både fra A.P. Møller Skolen samt en række 10. klasser fra andre nærliggende danske skoler i det nordlige tyske distrikt.
Matematikdagen er del af en større forsknings- og udviklingsindsats, der er rettet mod at bidrage til forbedringer af uddannelse i matematik på alle niveauer i Region Syddanmark og Schleswig-Holstein K.E.R.N. og hvor der er et særligt fokus på efter- og videreuddannelsen af matematiklærere. Projektet har titlen Matematik med Perspektiv (MaP), og er et EU-finansieret Interreg-projekt, hvor NAMADI indgår i et samarbejde med bl.a. University College Lillebælt, Universität Flensburg, Institut für Qualitätsentwicklung an Schulen Schleswig-Holstein og Institut für Pädagogik der Naturwisssenschaften und Mathematik (IPN) i Kiel. Projektet afvikles i perioden 2011-2014.
Matematikdagen på A.P. Møller Skolen bestod af en række workshops, der arbejdede med forskellige problemstillinger relateret til det overordnede tema omkring matematikkens anvendelse i samspil med andre fag. Bidragyderne til dagen var retsmediciner Martin Worm-Leonhard (Retsmedicinsk Institut; SUND), ph.d.-studerende Henrik Skov Midtby (KBM; TEK) og Kasper Tofte (COHERE; SAMF), studerende Nadia Rahbek Dyrberg Kristensen (BMB; NAT), Charlotte Burgdorf Guldager Rasmussen (IFKF; NAT), Lucia Korsbæk Falsted (IMADA; NAT), Frederik Hagelskjær og Jakob Witte Larsen (ITI;TEK), forskningsassistent Linda Ahrenkiel (NAMADI; NAT), postdoc Thomas Albrechtsen (NAMADI;NAT) og professor Achim Schroll (IMADA; NAT).
|
|
|
08.02.2012
Tilbage til nyhedsoversigten