Centeret er et fagdidaktisk forsknings- og udviklingscenter for matematik og naturvidenskab. Vi forsker i børn og unges forståelse af og interesse for naturvidenskaben og i dens historiske, kulturelle og samfundsmæssige betydning. Vi arbejder således med at placere matematik, naturvidenskab og teknologi som centrale elementer i den almene dannelse.
Samarbejde på tværs
Flere interessante og relevante initiativer er igangsat i Region Syddanmark og har til formål at styrke undervisningen inden for matematik og naturvidenskab. NAMADI ønsker at tage del i og styrke denne udvikling. Vi arbejder derfor tæt sammen med andre interessenter i Regionen, men også i den nordlige del af Schleswig-Holstein. Læs mere under Samarbejde.
Efter- og videreuddannelse
En del af centerets arbejde består også i at udvikle og tilbyde efter- og videreuddannelse for undervisere i matematik og naturvidenskab på alle uddannelsesniveauer. Læs mere under Uddannelse og under Forskning.