Knud den Hellige og Benedikt til scanning. Mandag d. 3. marts blev Knud den Hellige og hans broder Benedikt kørt fra deres hvilested i krypten under Skt. Knuds Kirke til retsmedicinsk institut på SDU. Dr.med. Jesper Boldsen stod for undersøgelserne. Først blev knoglerne undersøgt for diverse læsioner. Mange af knoglerne mangler, fx overarme, skulderblade, kæbe, tænder, albueled og lårben. Som helgenkåret har Knuds knogler været brugt til relikvier i den katolske kirke. De knogler, der er tilbage, blev pakket ind i syrefrit papir og kørt gennem CT-scanneren.

På
Dies Medievalis d. 14. maj, godt 2 måneder senere, afslørede
Jesper Boldsen, hvad man foreløbig har fundet ud af.
Mht. den såkaldte "Knud" så drejerdedet sig om en mand, ca. 31 år gammel. Han var et par cm højere end gennemsnittet i middelalderen og forholdsvis spinkel af bygning. Hans knogler bar ikke spor af at have udført hårdt arbejde.
Mht. til den såkaldte "Benedikt" så drejede det sig også om en mand, ca. 21 år gammel. Han var ca. 4 cm højere end gennemsnittet og også forholdsvis spinkel af bygning. Heller ikke han bar spor af at have udført hårdt arbejde, men han var dog i bedre "form" end "Knud", sandsynligvis pga. kamptræning.
Der var stor familiemæssig lighed mellem de to skeletter.
"Knud" havde forandringer på
facies auricularis, hvilket er tegn på, at han led af tuberkulose i lettere grad. Desuden havde han et
perimortalt brud på korsbenet, der skyldes en læsion i form af et stik, ikke et hug. Sammenholdt med de tarmlæsioner, der har været følgerne af en sådan læsion, kan han ikke have overlevet dette. Stikket kan er fremkaldt af et ikke alt for skarpt våben, måske en lanse, der var sløvet af at passere gennem hans brynje.
"Benedikt" havde et
perimortalt hugsår øverst på venstre lårben,
femur. Hans ribben var ikke bevarede, dvs. man kan ikke sige noget om evt. læsioner i brystkassen. Hugget i låret var ikke i sig selv dødeligt, men der var ikke tegn på heling, dvs. han overlevede ikke.
Alt i alt er der stor sandsynlighed for, at der
er brødrene Knud og Benedikt, og en yderligere kulstof-14 datering underbygger dette, da konglerne blev bestemt til tiden omkring år 1100.

Også mag.art.
Anne Hedeager Krag havde travlt mandag d. 3. marts. Hun skal undersøge den silkepude, som Knud den Helliges hoved hviler på. Hun udtog ganske små stofprøver og sendte dem derefter til til et laboratorium i Amsterdam, sådan at man kan få bestemt, hvilken farve den blegnede pude oprindelig havde. Også
ørnetæppet, der hænger på væggen ved siden af Knuds kiste blev analyseret.