Nekrolog: Med sproget i hånden
Forfatteren til, hvad der er blevet betegnet ”verdens sjoveste doktordisputats”, har præsenteret sin trofaste læserskare for sit sidste fyndord. For mandag aften (18.10) sov professor, dr. Phil., Peder Skyum-Aagaard stille ind efter længere tids sygdom. Men han efterlader sig talrige vidnesbyrd om den store betydning, han har haft for omverdenen. Ikke alene for den efterladte familie, venner, forsker- og underviserkolleger, men også for de mange, mange sprogbrugere, som bevidst eller ubevidst er blevet bærere af Peders omsiggribende sproglige arbejde.
Mest bogstavelig sker det nok for de mange medarbejdere på Syddansk Universitet, som dagligt løfter institutionens kaffekopper, hvor der er påmalet forskellige kerneværdier. Kerneværdier, som Peder har været med til at udvikle og sprogligt indfange. Men det er ikke bare de efterladte kollegers hænder og ganer, som dagligt er i nærkontakt med en af landets ypperste specialister i det talte sprog. Hovedindgangen til universitet i Odense består således af en skulptur, hvorpå der er indgraveret nogle af de fyndord, som Peder viede en så stor del af hans faglighed til.
”Slid men vid, ting tager tid, Piet Hein” og ”I begyndelsen var ordet, Johannes-evangeliet”, står her blandt andet skrevet, og flere af disse fyndord er indsamlet af en af landets mest lærde mennesker, som med både doktordisputats, licentiats afhandling (svarende til vor tids ph.d.) og et guldmedalje-belønnet speciale bag sig, skriver sig fornemt ind i den danske universitetshistorie. Men Peders store arbejde med at indsamle, analysere, systematisere, teoretisere og siden viderekolportere den ny-erhvervede viden, lever ikke mindst videre i denne verden, fordi hundredvis af journalist-studerende har deltaget i hans undervisning i Odense.
Peder var en af de første medarbejdere, som blev ansat, da monopolet på uddannelsen af journalister blev brudt i 1998, og monopolbryderne RUC og SDU begyndte at eksperimentere med nye måder at uddanne fremtidens nyhedsformidlere på. Sprogundervisningen fik allerede dengang en særlig bevågenhed, og den bevågenhed kulminerede for mange studerende, når den sproglige (ud)dannelse med faste intervaller blev rykket fra store undervisningslokaler på Campusvej til Peders personlige kontor.
Oplevelsen har mere end en gang ført til senere hospitals-indlæggelse og medicinske indgreb. For Peders fintfølende ører – der krævede en særlig ledelsesmæssig opmærksomhed, når der skulle fordeles kontorer i forhold til diverse mulige støjkilder – kunne ligefrem lytte sig frem til, hvorvidt studerende havde anatomiske særegenheder, som krævede lægelig og legemlig indgreb. Som oftest var det dog Peder selv, som lagde de fineste snit, når han sammen med den enkelte studerende udviklede eller afviklede særlige sproglige karakteristika.
Disse evner er ikke blot kommet kommende journalister til rådighed. For Peder har i mange år fungeret som sprogkonsulent for meget nærværende studieværter og andre meget nuværende journalister med behov for vellyd i stemmeføringen. På den baggrund kan det måske heller ikke overraske, at han selv havde en diktion og sproglig distinktion, som gjorde det til en fornøjelse at konversere med ham om alt fra kommende undervisningsplaner til arbejdet med bogen ”Arveguldet”, som for en bredere offentlighed måske står som kronen på værket.
I bogen – som har fået sin egen hjemmeside (www.arveguldet.dk) – præsenterer Peder årtiers arbejde med at indsamle ordsprog, som har prydet mure og vægge, på blandt andet landets undervisningsinstitutioner. Disse ordsprog får Peder i bogen systematiseret i forskellige farvekoder med et fantastisk formidlingsmæssigt overskud, som også blev bemærket fra mange kanter ved bogens udgivelse.
Peder Skyum-Aagaard har i den forstand været vidt omkring, også i en faglig forstand. Sådan som mindet om ham også vil komme det. For hvad enten vi er bevidste om det eller ej, så er vi mange, der dagligt møder hans sprog ved vores læber, via vores øjenæbler og måske første og fremmest via øregangene, hvor vi stifter bekendtskab med en eller flere af de mange, mange journaliststuderende for, hvem han har betydet så meget for det måske mest personlige, vi alle sammen er bærere af: Nemlig vores sprog.
Peter Bro, Center- og studieleder for journalistuddannelserne i Odense (og mangeårig kollega)
21.10.2010
Tilbage til nyhedsoversigten