Inspirerende undervisere og lokkende byliv. Studielivet i New York har indtil videre indfriet alle forventninger for cand.public. A studerende Nadia Claudi.
Cand.Public: Fra Odense til New York
Inspirerende undervisere og lokkende byliv. Studielivet i New York har indtil videre indfriet alle forventninger for cand.public. A studerende Nadia Claudi.
Hektiske midterms, hastige subways og laid-back hipstere i Brooklyn: New York med alle dens overraskelser og forudsigeligheder er efterhånden blevet hverdag for 26-årige cand. public-studerende Nadia Claudi. Efter knap et års slid med at finpudse ansøgning, skrabe penge sammen og krydse praktiske projekter af på en alenlang liste, begyndte hun i september på International Affairs på the New School i New York.
”Efter at have tænkt og arbejdet så meget på at komme af sted, var det lettere surrealistisk endelig at stå midt i storbyen. Og ikke mindst for første gang at gå ind ad svingdøren til en af New School’s mange bygninger på Manhattan og se mylderet af studerende”, fortæller hun.
Nadia Claudi startede på kandidaten direkte efter at have erhvervet sin bachelor og også prøvet virkeligheden af med et praktikophold på Politiken. Siden første dag på uddannelsen havde målet været at læse kandidaten. Både for at fordybe sig, men også for at få chancen for at gøre det i udlandet. Og alle forventninger er blevet mødt.
”Da rektor holdt velkomsttalen, opdagede jeg, at jeg var havnet et sted med samme pionérånd og energi, som jeg har mødt på Center for Journalistik. International Affairs (IFP) er et kun syv år gammelt program, og både professorer og studerende er super engagerede og tændte”.
Det mærker man i undervisningen, fortæller hun. Hvert semester indeholder tre fag. Nogle af dem valgfri, nogle af dem et krav. På første semester har der blandt andet stået fagene ’Global Flows’ og Economics 1’ på programmet. Og så byder IFP på en mulighed for at komme ud på endnu en rejse. Sammen med en gruppe andre studerende, rejser Nadia til Brasilien i juni og juli for at lave medieprojekter med overskriften ’menneskerettigheder’.
”Jeg har fået nogle professorer, der virkelig formår at inspirere mig. Jeg har faktisk sjældent oplevet, at så mange tanker er blevet rykket rundt og faldet ned nye steder, som efter nogle af mine undervisningstimer her.”
Og selv om det engelske kunne være en kilde til bekymring i starten, har det ikke voldt de store problemer.
”Jeg kan da godt opleve, at min tunge slår knuder ind imellem. Og det er frustrerende, hvis man gerne vil udtrykke noget, der ikke vil gå fra tanke til sætning. Men man bliver hurtigt vant til at begå sig på et nyt sprog, og både medstuderende og undervisere er tålmodige”.
Modsat et dansk studie, er der flere opgaver i løbet af semestret. For eksempel de såkaldte midterms, en midtvejseksamen, der tæller en god del af karakteren. Og da klasserne kun består af 15-17 mennesker, er det svært at gemme sig, hvis man ikke har læst.
”Jeg vil dog råde kommende journaliststuderende til ikke at være bekymrede på den front. Det kan godt være, at vi ikke har samme akademiske baggrund som mange af de andre studerende her. Men jeg oplever, at min erfaring som journalist og mit første semester på kandidaten i Odense har givet med en masse med, som jeg bidrage med” siger hun.
The New School er, ganske symptomatisk for New York, et samlingssted for mennesker fra hele verden. Alle har høje ambitioner. Ikke kun for studiet, men også for at få så mange minder som muligt fra et pulserende kultur- og byliv.
”Det har faktisk været lidt af en kamp. Både at være fuldtidsstuderende og samtidig huske mig selv på, at jeg skal opleve byen og menneskene her. Jeg er stadig lidt overvældet over de mange New Yorkere, som stort set går ud hver aften og samtidig passer skole og studie ved siden af. Der kan jeg godt føle mig lidt som en mormor, når jeg vælger at blive hjemme en fredag aften”, fortæller hun.
”Men som ved enhver ny start er der en indkøringsfase, og nu er jeg begyndt at slappe mere af og bare nyde at kunne gå til fantastiske koncerter eller hænge ud med spændende mennesker i pauserne”, siger hun.
Mange af de studerende har slået sig ned i Brooklyn, der både går for at være billigere og i visse områder en rede for såkaldte hipsters. Kunstnertyper og wannebees med moustache og skinny jeans - altid på jagt efter den næste bedste fest eller galleriåbning. Nadia endte også i Brooklyn efter at have været på en hård jagt i et par uger. Sliddet og sveden var det værd. Nu bor hun i en gammel loftlejlighed sammen med tre amerikanske studerende.
”Og det er jo faktisk halvdelen af oplevelsen her. Mine roommates gør absolut oplevelsen så meget større, de kender byen, og er ligesom de fleste her meget interesserede i at møde folk ude fra. Folk her er åbne, og man får hurtigt en masse kontakter”. Og så får man også prøvet nogle fordomme af:
”New Yorkere, eller amerikanere i det hele taget, går for at være en anelse for overfladiske i mødet med nye mennesker. Men jeg har opdaget, at de til tider overvældende udbrud faktisk er ærligt ment. Så der kan vi danskere måske lære lidt”, siger hun.
04.12.2008
Tilbage til nyhedsoversigten