Den 3. december 2012 blev der afholdt en stor konference om forholdet mellem de danske medier og Forsvaret på Syddansk Universitet.
|
Hvordan har de seneste 10 års militærindsats i Irak og Afghanistan påvirket forholdet mellem medierne og militæret? Hvilke erfaringer har journalister og soldater gjort sig, og hvordan kan samarbejdet forbedres? Det var blot nogle af de spørgsmål, der blev taget op på konferencen.
I løbet af halvdagskonferencen diskuterede forskere, journalister og folk fra det danske forsvar i to paneler, hvordan samspillet mellem de danske medier og Forsvaret har udviklet sig. Derudover gæstede Vaughan Smith konferencen og holdt en keynote speech. Vaughan Smith er, udover at være en prisbelønnet britisk krigskorrespondent, grundlægger og leder af Frontline Club, London, der forsvarer den uafhængige journalistik. Læs mere om Vaughan Smith her.
Du kan downloade det fulde program her.
Konferencen blev afviklet i samarbejde mellem Center for Journalistik og Center for War Studies ved Syddansk Universitet og Forsvarsakademiet, og Pressens Uddannelsesfond har ydet økonomisk støtte til afholdelsen. Konferencen er blandt andet led i et igangværende forsknings-, formidlings- og efteruddannelsesprojekt om forholdet mellem de danske medier og Forsvaret i krigstid, som gennemføres af lektor Jens Ringsmose, Center for War Studies, journalistisk fellow Charlotte Aagaard, Center for Journalistik, samt brigadegeneral H. C. Mathiesen, stabschef, Hærens Operative Kommando.
|
.jpg)
|
Materiale fra konferencen
Nedenfor har du har mulighed for at downloade nogle af de præsentationer, der blev fremlagt i løbet af dagen. På grund af beskyttelse af billed- og forskningsmateriale er det ikke alle præsentationer, der vises i deres fulde længde.
- Jens Ringsmose, lektor, Center for War Studies, SDU: Hent dele af præsentationen her.
- Rikke Bjerg Jensen, ph.d.-studerende, Communication and Media Research Institute (CAMRI), University of Westminster: Hent hele præsentationen her.
- Charlotte Aagaard, journalistisk fellow, Center for Journalistik, SDU, og journalist, Information: Hent dele af præsentationen her.
- Niels Brinch, journalist, TV2: Hent hele præsentationen her.
- Peter Ernstved Rasmussen, journalist, Jyllands-Posten: Hent dele af præsentationen her.
Kontaktoplysninger
Har du spørgsmål til konferencen, så kontakt lektor Jens Ringsmose (jri@sam.sdu.dk) eller journalistisk fellow Charlotte Aagaard (char@journalism.sdu.dk).